222 / 450
Fra et Hus paa Christianshavn.
DE GAMLE BYGNINGER FORTÆLLER
Af PETER LINDE
I
den antike Verden havde det været en almindelig yndet Sædvane at forsyne
Bohave og Brugsgenstande med Tegn og Mærker, som enten kunde fortælle
hvem, der tog sig Ære for Arbejdet, eller hvem der var den lykkelige Ejer af den
kønne og dygtigt gjorte Ting* Det havde ogsaa været Skik at mejsle Indskrift i
Marmortavler, som saa blev opstillede i Bygninger, hvor mange Mennesker
kom, eller Indskrifterne anbragtes udvendig og kunde saaledes fortælle om Byg
ningsværkets Bestemmelse og Historie* Saadanne Tavler kunde hylde Guderne
eller ære Heroer og Helte, de kunde minde en Kejser eller en Vismand* Man
ser dem endnu med deres prægtige Bogstavtyper i skønt hugget Arbejde
smykke Templer og Teatre, Bade og Basilikaer, Triumfporte og Begravelses
steder*
Med Renaissancen vaktes nu i Norden den samme Lyst til det stadige Syn af
Skrift og til at præge stort og smaat med Navne og Sentenser* Det var saa lyste
ligt at have gode Raad og opmuntrende Sprog for Øje* Haandværkerne kunde
ogsaa nok lide at fortælle, hvad de hed, men dog var det oftest Bygherre og Be
stiller, som lod Navn og Dato pryde Husets Gavl og Stuens mange Sager*
I Kirkerne fortrængte Skriftmalekunsten meget af Middelalderens udskaarne
og broget malte Arbejde* »Rene Bibelord« kom i Stedet for Alterfløjenes Billeder
af den hellige Historie* Skønt og sirligt blev hvert eneste Bogstav tegnet og
forgyldt paa den sortmalede Bund* I Stedet for Sidealtrenes guldklædte Hel
gener fik man Epitafier med Portrætter og Slægtsvaaben, og Indskrifter udraabte
Berømmelsens Ord om Byens hensovede Borgere* Prækestole og Stolegavle løf
tede med Frejdighed Navne op for Menighedens Aasyn, ikke som før af him
melsk og hellig Betydning, men menneskeligt jævnt og forstaaeligt, Navne paa
Vor gamle Hovedstad.