VorGamleHovedstad

Vo r g aml e H o v e d s t a d

Kongens Urtehave; da Rosenborg stod fardig med

gamle Urtehaves Plads opført de saakald.e Skrpperboder t D e l f i n s t : ‘ shrpperboderne, der er op-

Hummerstræde og Skipperstræde (Husræ en ov

d Neden for Nybro og Kongens Urte-

Kor først var Møn, og derefter Na-

^ r ^ a n t

U e h g e Teaters Plads. Det

langs den gamle Kongevej, der førte ind ti

es e p •

Husene her i Nærheden maa være

Trægruppe, der maa høre til Kalvehaven (paa Tivolis Grund)

Nøglerf Husene

Rosenborg

B yens s^y

Reberbaner og Valkendorfs

v . s. Bebyggelsen af

Slot, der blev paabegyndt i

1610

og fuldført

iyet ved de H u se, der ses ved den be-

nuværende Kongens Nytorv, Store Siran s ræ

Adelvejen bemærkes en Vippegalge,

plantede Adelvej uden for Østerport. Ude vediStnmd«oven

^ ^

g ^

I Billedets Forgrund ligger en Gruppe Skibe, de maa tænkes at ngg

Det store Arbejde paa at give Hovedstaden et andet Udseende fortsatte Kri

stian IV gennem næsten hele sin Regeringstid; mest blev der natur igvis gjo

i denne Retning, for Deltagelsen i Trediveaarskrigen 1625-29 lagde^Beslagp

Statsindtægterne. En Oversigt over de vigtigste Bygningsarbe, der vilgive

trvk af den Udvikling, København undergik i Tidsrummet 1611 4 ♦

blev der i n d L e t et Sygehus for Soldater uden for Norreport; det blev

senere, antagelig fra 16x9, brugt som Pesthus. I

Forstaden uden for Vesterport; den bestod navnhg af Boder f o iF a t t

: g

1618 begyndte Anlæget af Kristianshavn; Formaalet hermed var forst_og; fre

mest Forsvaret af København og dens Havn; det var a ltsaa i første Ræ

Fæstning; men snart kom Ønsket og Planerne om at faa en Bebyggelse derov ,

denne kunde dog forst begynde, efter at Kristianshavn var bievet forbundet me

København ved en Bro, »den store Amagerbro« (KnippelIsbro), d«r I

i 1618—20, og efter at Grundene, der for en stor Del

’

. „

opfyldt. I samme Aar 1618 købtes for Kommunitetets Midler den Gaard i K

nikestræde, der blev indrettet til Regens og taget 1 Brug 1623, og Vester- og

Nørreport blev smykket med Spir.

Hprnna„

I 1619 sluttede Kristian IV Kontrakt med Lorentz Steenvmkel og Herman

Rollefink om alt Stenhuggerarbejdet paa Børsen, det mest anse ige m esm

’

Staden nu har om denne Konge, og et Led i hans Merkantilisme. I Slutmngen af

Aaret begyndte man at fylde Grunden ud med Kampesten og 1

M a , 1 6 2 0

tog

Murerne fat, efter at 2 Møller havde pumpet Grunden læns for Vand. Efter to