26 / 450
Køb en ha v n s æl dst e H i s t o r i e
13
Topografi vanskeliggøres i høj Grad som Følge af Tabet af de Dokumenter, Data
og Kort, der fandtes i det gamle Raadstuearkiv, i Universitetsbiblioteket og flere
andre Steder og som blev Ildens Offer under den store Brand i 1728,
— By og Vej har alle Dage været uløseligt forbundne med hinanden. Naar en
By var opstaaet, fandt Samfærdslen snart de hur
tigste og bekvemmeste Veje til Nabobyerne, og
langs Vejene opstod da atter ny Bebyggelse i Sær
deleshed ved Korsvejene. Betragter vi nu de Veje,
ad hvilke Københavns Nabobyer søgte ind til Sta
den, da ser vi, at man fra de vestpaa liggende Lands
byer: Valby, Vigerslev og Soelbjerg ad Gammel
Kongevej kom ind til Stadens Volde. Herfra gik
Vejen saa videre igennem Vestergade til Gammel
Torv: Byens vestlige Centrum. Nord fra lededes
Færdslen fra Landbyerne Brønshøj, Utterslev og
Serridslev dels til Gammel Torv igennem Nørre
gade, dels til Byens østlige Centrum: Fisketorvet
(nuv. Amagertorv) igennem Bjørnebrogade (nuv. Købmagergade). Østfra kom
man gennem Store Strandstræde til Rødeport, Byens senere ældste Østerport.
Indenfor Porten laa Øster-Torv, der oprindelig optog hele Arealet imellem Øster
gade og Lille Kongensgade. Fra Amager sattes man med Færgebaad fra Rævs
hale-Halvøens nordre Spids over til Færgebroen, der laaud for Store- ogLille
Færgestræde (nuv. Højbro). Rævshalen var en Halvø, derpaa Amagersidenskød
sig ud i Dybet, hvor nu den Del af Christianshavn, der ligger mellem de tvende
Broer, findes, og dens nordligste Pynt strakte sig omtrent ud til det Punkt, hvor
vore Dages Knippelsbro forbinder Amager med Sjælland.
Den ældste samlede Fremstilling af Københavns Bebyggelsesforhold, man
kender, findes, som alt sagt, i Roskildebiskoppens Jordebog fra 1377. Ældre end
den Tid er kun meget faa af Københavns Ejendommes Dokumenter. Et nær
mere Studium af Jordebogen viser klart og tydeligt, at Byen allerede den Gang
havde en sammenhængende Bebyggelse langs ad de Gader, der endnu den Dag
i Dag er den gamle By's Hovedfærdselsaarer, og det er derfor ingen vovet Paa
stand at ville hævde, at den gamle By's Hovedgader ligger uforandret dér, hvor
de har ligget fra Arilds Tid. De har oprindelig været Veje, Hovedveje og Biveje,
og efterhaanden som den sammenhængende Bebyggelse langs med dem er skre
det frem, saa Kvartér har sluttet sig til Kvartér, er de bievne til Gader. Den
Det ældstekendteAftrykafKøben
havns Segl fra 1296.