![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0263.jpg)
230
Vo r gaml e H o v e d s t a d
Byen blev »Regeringens forkælede Barn, der overdængedes med Gaver og Kær
tegn, medens andre Stæder var sig selv overladte«*
En stor Del af Københavnernes Misfornøjelse var rettet mod det nye Kastel,
som Kongen lod opføre i Aarene fra 1662 efter den hollandske Ingeniør Henrik
Ruse's Plan; det var Borgernes Anskuelse, at dette Værk nok saa meget var en
Trusel mod Staden som mod en eventuel Fjende, et Værn for den suveræne
Kongemagt imod Folkets Frihedsfølelse* Samtidig blev der arbejdet ivrigt paa
Stadens Fæstningsværker, hvis Mangler var blevet aabenbare under Belejringen*
Tiderne var urolige, og i hele Frederik IITs Tid blev der arbejdet paa Køben
havns Volde* Først tog man under Henrik Ruse's Ledelse fat paa den Del af
Volden, der stødte op til Kastellet; derpaa udbedrede man Strækningen fra
Vesterport til Nørreport, og endelig blev Volden fra Vesterport ført helt ud i
Stranden; derved opstod Frederiksholmskvarteret, dengang kaldt »det nye Værk
bag Slottet« eller »Kalveboderne«; næste Aar udvidedes Kristianshavns Volde
paa tilsvarende Maade, og Amagerport blev opført* Løngangen og det murede
Krudttaarn blev revet ned, og en ny Vesterport blev rejst for Enden af Lille St*
Klemensstræde (nuværende Frederiksberggade) i Stedet for den gamle (for En
den af Vestergade), der var blevet delvis ødelagt under Belejringen; inden for
Porten byggedes et Vagthus og igennem Volden udfor Studiestræde byggedes en
ny Vandhvælving, hvoraf der i Maj 1885 og senere fandtes betydelige Rester*
Den gamle Møllegrav i Løngangsstræde blev kastet til, hvorved Vandkunsten
ophørte med at være Mølledam og blev Torv* Det nye Frederiksholms Kvarter
var næppe særlig stærkt bebygget i den første Tid, skønt der var afpælet Gader:
Møllebæksgade (eller Løngangsstræde), Slotsgade (eller Frederiksholms Kanal),
Stormgade, Ny Kongensgade og Ny Vestergade, i lange Tider kaldt Vigandts-
gade efter Købmand Vigandt Michelbecher, hvis Gaard laa, hvor nu Prinsens
Palæ findes.
I 1650 var der blevet udarbejdet en Plan for Bebyggelsen af Ny-København,
Terrænet fra Gothersgade ud til de nye Volde* Krigsaarene havde imidlertid
standset alt Byggeri herude, og først i 1663 udarbejdede Henrik Ruse en ny Plan,
der blev godkendt og i det væsentlige gennemført* De fire Gader, der først blev
regelmæssigt bebyggede, var Dronningens Tværgade, Borgergade, Store Kon
gensgade og Norgesgade (nuværende Bredgade).
I den gamle By var Gadernes Farbarhed ikke særlig god; i en Forordning fra
1665 siges der, at mange af Gaderne var »deformerede med adskillige Skure,
Svegbuer, Boder, Bislag, Stakitter, Tralværk, Tømmeroplag, Kælderhalse, Af-