269 / 450
234
Vo r gaml e H o v e d s t a d
»Griffenfeldts Horn«. (Bymuseet).
Tiden 1661—1670 var en Overgangstid; Borgerstandens Selvfølelse og Frej
dighed forsvandt, og den nye Enevælde vænnede Folket af med at tam e se v-
stændigt; dansk Aand og Væsen fortrængtes af Tyskhed. Det varede ikke længe
efter Frederik I I I s Død den 9. Februar
1670, før det blev klart, at en afgørende
Forandring var indtraadt; Enevældens
Blomstringstid var begyndt. Adgangen til
Kongens, Kristian V's, Person blev van
skeliggjort; men endnu stødte Enevælden
paa Modstand hos Borgere og Almue; i
København var der megen Uvilje i de
første Aar.
Ogsaa i disse Aar, der prægedes af Rigs
kansleren Peder Griffenfeld, arbejdedes
der ivrigt paa Fæstningsværkerne, især
mellem Nørre- og Vesterport; Nørreport
blev indrettet til Krudttaarn og en ny
Nørreport opført efter en Model af Hans Steenwinkel (fuldført 1673); den
l
stod
til Sommeren 1856, da den tiltagende Færdsel krævede dens Fjernelse. Til Fæs -
ningens yderligere Sikkerhed blev samtlige Huse mellem Søerne og Voldene ned
brudt efter 1672. Tre Aar senere begyndte den skaanske Krig; Stemningen 1
Hovedstaden var begejstret, men det var en stor Skuffelse, at Freden 1 e s a
fede noget af det, der var tabt i 1660, tilbage.
For Stadens Udvidelse og Forskønnelse gjordes der meget,
navnlig i Aarene 1680—99* Indbyggertallet, der i 1669 var ca.
31.000, steg til ca. 42.000 i 1679, ca. 60.000 i 1689 og ca. 62*000
i 1699. Denne Stigning medførte naturligvis, at Tiden ogsaa
blev en Byggeperiode. Det ny Frederiksholmskvarter og Ny-
København mellem Gothersgade og Kastellet begyndte nu for
Alvor at blive bebygget; det var især i Stormgade, Ny Vester
gade, Ny Kongensgade, Løngangsstræde, Adelgade, Sølvgade
og paa Kongens Nytorv, at der blev opført nye Privathuse, for
største Delen dog kun toetages Bindingsværksbygninger. Smuk
kere var de offentlige Bygninger og de adelige Palæer, der byg
gedes spredt om i Byen; en Gruppe af dem var samlet om Kongens Nytorv, der
efterhaanden blev Stadens Centrum. I Sommeren 1670 blev Torvet planere ,
Griffenfeldts Signet.
(Nationalmuseet).