274 / 450
F r a E n e v æ l d e n s I nd f ø r e l s e t i j den s t ore B r a n d
239
deres Arbejde, sørge for Lazaretternes Indretning o. s. v. Kommissionen havde
til Raadighed en hel Stab: Præst, Læge, Barber, Protokolfører, Over- og Under
s k r iv e r og en Sygeinspektør, samt 6 Politibetjente. Barberlavet nægtede at
T i n e s * ™
’ m d t i l “ k 0 n g d i g ° r d r e b e fa l£ d e d e m a t m e ld e
2
Allerede den 7. Juli var Byen halvt i Belejringstilstand; Østerport blev
a Hensyn ti KontroUen med tilrejsende; alle Huse, hvori Beboerne var uddøde,
ev linaglet, og de Ejendomme, hvori der laa pestsyge, blev afspærret af Væg
terne hvis Amal forøges fra 66 til 86. Der opstod hurtig en almindelig Panil,
og alle velstillede og fornemme flygtede bort fra Staden; den 18. Juli rejste Kon-
^
°1
’* 1
28' fuIgt£ DwanitlSen, Enkedronningen og Kronprinsen
e er; Flaaden stak til Søs; de hvervede Regimenter drog til Holsten, og selv det
Regenngsraad, Kongen havde indsat, forlod Byen. Derved var Signalet givet til
en almindelig Udvandring; over 5000 Københavnere rejste ud paa Landet, lod
Hus, H,em, Venner og Forretninger i Stikken; selv Flertallet af Lægerne flygtede
ra Hovedstaden 1 Stedet for at blive og gøre deres Pligt; der var dog hæderlige
undtagelser, og den 3. August standsedes Udvandringen ved et kongeligt Magt-
Den 16. Juli var Lazarettet paa Wodrofgaard blevet aabnet; det var meget pri
mitivt indrettet; Sengene var kun forsynet med Straa eller Straasække, tarvelige
PPer’ Teltene
°S
Barakkerne, der var blevet rejst for at skaffe
lads, hk først efterhaanden Bræddegulv; da Pesten kulminerede, maatte endog
mange syge ligge under aaben Himmel paa Straa. Vanskeligheden ved Syge- og
■Ligtransporten var stor, og til sidst maatte man tage Fanger og Forbrydere til
dette Arbejde. I Begyndelsen fik hver af de døde sin særlige Ligkiste og Grav;
men snart maatte man nøjes med at grave lange dybe Kuler, hvori Ligene blev
ag 1 ækker oven paa hinanden uden Kister. Der rejste sig imidlertid en saadan
orm a Uvilje imod denne summariske Begravelsesmaade, at Kommissionen
maatte s affe raat sammenslaaede Kister eller Kasser til Ligene. Dødeligheden
paa ospitalet var stor, og ogsaa Funktionærerne døde som Fluer; af de 36 Kuske
°g Ligbærere, der blev antaget den 29. Juli var kun 6 i Live fire Dage senere,
h d n Sidv vai Borholdene endnu elendigere end paa Lazarettet. Sygdommen
av e aaet Tid til at brede sig, og altfor sent havde man indført et radikalt Af-
spærrmgssystem. Ethvert Hus, hvor Pesten havde vist sig, blev mærket med et
qV1 * ors’ °S dets Forbindelse med Omverdenen blev afbrudt for 4 Ugers Tid.
et ørte ikke til Sjældenhederne, at man forlod sine nærmeste, naar de blev syge,