273 / 450
Vo r gaml e H o v e d s t a d
Hovedstad - uden dog at gøre synderlig Skade
og efter at Svenskerne havde
gjort Landgang i Humlebæk den 4. August. Der havde 1 disse Dage raadet en
mandig og besluttet Stemning hos alle Københavnerne; en Aand, der mindede
om den fra 1658, besjælede alle; men Modet blev ikke sat paa Prøve.
Nu havde Danmark Fred i Aarene 1700—1709, medens ellers Krigen rase e
i det meste Europa; i Oktober 1709 mente Frederik IV, at Tidspunktet var gun
stigt til atter at være med i den blodige Leg, men led det store Nederlag ved
Helsingborg i Marts 1710, og gentagne Gange var Byen nu truet og fik Befa mg
til at forsyne sig med Levnedsmidler med eventuel Belejring for Øje. Værre end
nogen anden af Krigens Følger var dog den Pest, der hærgede København 1 17 1 1 .
Den store Pest havde længe hærget Sydeuropa, men naaede 1 1709 op til
Østersølandene og i November 17 10 til Sverige. I Danmark holdt man Øje med
Epidemiens Fremtrængen og traf Foranstaltninger for at holde den ude. paa
Saltholm oprettedes en Karantænestation for København; fra Prædikestolene op-
sendtes Bønner om Beskærmelse mod Pesten, og de medicinske Professorer
skulde »to Timer om Dagen læse paa Dansk, hvorledes farlige og pestilentialske
Sygdomme skulde prækaveres, kendes, omgaas og kureres«; Magistraten skulde
forsyne Byen med Levnedsmidler og Brændsel for y2 Aar for det Tilfæ e, a
Sygdommen trods alt skulde snige sig ind i Staden.
Imidlertid kom Pesten trods al Forsigtighed til Helsingør, og trods det, a
denne By i Maj 1 7 1 1 afspærredes fra Omverdenen, naaede Sygdommen dog 1
Midten af Juni Maaned til Hovedstaden. Man var til at begynde med 1 Tvivl
om Sygdommens Art; men da Dødsfaldene tog til i Antal i Slutningen af Maa-
neden, var man klar over, at der maatte alvorlige Forholdsregler til. Den
Juli
blev det ved Plakater paa Gadehjørnerne og ved Trommeslagere forkyn , a
Indbyggerne under Livsstraf havde at adlyde de Paabud, der maatte komme ra
Sundhedsvæsenet (Sundhedskommissionen og et nylig oprettet Sundhedsko e-
gium). Alle Ceremonier skulde bortfalde ved Begravelsen af Folk, der var »hastig
bortdøde«; der blev beskikket en Præst for de pestsyge, og Fmansstyrelsen fiK
Myndighed til at leje Regimentskvartermester Wodrofs Gaard og Huse (u e paa
den anden Side af St. Jørgens Sø), for at der deri kunde indrettes et Pesthospita .
Den 7. Juli blev der nedsat en overordentlig Sundhedskommission, der talte
Medlemmer; den optraadte energisk og dygtigt under Ulykken og holdt Mø er
hver Formiddag og Eftermiddag; den havde Overopsynet med Byens hele Suna-
hedsvæsen, skulde modtage Anmeldelser om syge og døde, sørge for Pleje til e
syge og Begravelse af de døde, anvise Pestpræsterne, Lægerne og Barbererne