283 / 450
f i o l s t r æ d e
246
Vo r gaml e H o v e d s t a d
K R Y S T A L G A D E
Vor Frue Assistens Kirkegaard, »Linden«.
hvisket til disse navnløse, fattige Døde. —
Paa Gravtuerne blev ned-
stukket et Kors eller henlagt
en Flisesten med Bogstaver
og Aarstal, som snart blev
skjult under udyrket, skygge
blegt Grønt. — Tiden gik
— Menneskene glemte. —
Gravene forfaldt i Ukende
lighed.
Saa trænger Bebyggelsen
ind paa det viede Sted. Der
lægges tunge Grundsten paa
Plads, uden at nogen hører
.g Træ og Knogler knuses. Igen
et Tidsrum, saa rejses nye
m Bygninger, Gader føres igen-
35
nem, Grunden graves nu ud
< helt ned til det faste Moræne-
o ler. Arbejdernes Hakker bider
^ sig fast i sejge Brædder,
™
Spadejernene skurer skrå
en bende mod Kranier og Knog
el ler. Spredt og tilfældigt op-
h samles de fundne Skeletdele
* i Sække og Cement-Tønder
□ for at blive kørt bort og ned-
m lagt i store Fællesgrave. In
teresserede Tilskuere beun
drer de velbevarede Benrade,
hvis hvide, stærke Tænder
skinner mellem mørke Høvl-
spaaner. Nysgerrige Folk tril
ler Kranier med Foden. —
Det er saa længe siden, det
sidste kærlige Godnat blev
Det var den forfærdelige, hærgende