33 / 450
20
V o r gaml e H o v e d s t a d
lig Modvilje overfor Absalon saavel fra Rigets Stormænd som fra Kong Valde
mars Søn og Efterfølger. Hvornaar denne Donation har fundet Sted vides heller
ikke; antagelig er det sket umiddelbart før Pave Urban den IITdes Stadsfæstelse
af Overdragelsen, der er dateret Novbr. 1186. Heraf ses, at Absalon forbeholder
sig Byen i sin Levetid, medens det øvrige Gods og andre Ejendomme, som hans
Borgfoged Niels har erhvervet, uden Tvivl straks er tilfaldet Bispestolen.
— Absalon byggede »en liden Borg af ny« paa Strandholmen. »Castrum de
Hafn«, som Sakse kalder den, var Gaven til den By, der stod hans Hjærte nær
mest; og en kostelig Gave, hvad Historien viser. Som den vidtskuende Herre, Ab
salon var, har han dog næppe ladet det forblive ved halvgjort Arbejde, men og-
saa sikret sin By fra Landsiden. Hvem der først har anlagt Byens Volde, vides
ganske vist ikke bestemt. Sakses Ord: »absalonica urbs« kan pege hen paa baade
Borgens og Byens Mure. Men den Omstændighed, at Byen just under Absalon
skifter Navn fra
Hafn
til
Købmannehafnt
tyder stærkt paa, at den oprindelige
Landbefæstning ogsaa er Absalons Værk. Byen er nu bleven en Købstad, og dens
Beboere ikke længer Landsbyfolk, men Borgere, der som saadan har en Pligt
at værne deres By. Og selv om vi nu ved, at Absalon ikke er Byens Grundlægger,
saa forringes hans Betydning for København ikke det mindste af den Grund.
Thi eksisterede end Landsbyen længe før Absalons Tid, saa kan vi dog med
Rette hylde ham som
Købstaden Københavns Grundlægger
.