35 / 450
2 2
Vo r gaml e Ho v e d s t a d
nederste Lag var hærdet til hvid Kalksten; fra -b 525 Meter og til Borehullets
Bund (-y 854 Meter) gennem graa skifret Mergel* (Til Sammenligning kan an
føres at Raadhustaarnet er 105 Meter fra Gadelinjen til Fløjens Spids)* I de aller
sidste Aar er der netop blevet Lejlighed til at iagttage nogle af disse Forhold ved
de store Havnearbejder i Sydhavnen og i Nordhavnen*
Men nu maa Læseren med paa en Tur for at se Tingene paa Stedet* Vi tager
en Hammer og nogle tomme Tændstikæsker i Lommen* Vejen gaar saa over
Langebro syd paa langs Kajen forbi lossende Sandbaade og Kulpramme* Ved
Soyakagefabrikens bulrende Kværne bag støvblindede Ruder drejer vi lidt bort
fra Stenkajen og gaar over det store Markareal, som for faa Aar siden blev dan
net af Uddybningsmaterialernes Placering* Den sandede Lerjord er skjult under
frodige Planter* Stenkløverens høje Buske danner hvide Grupper mellem tætte
gule Melotenkløver* Hist og her spirer et fremmed Frø, som er kommet med
Skib fra Østen og har forvildet sig ind paa Marken* Skræmte Fugle flagrer op
foran os — her kommer saa sjældent Mennesker*
Saa skimter vi i Syd den lange Dæmning med Sluseporte, Vagttaarn og Vind
mølle* I det lave Vand skyder Amagers Kyst sig ud med side, tungede Strand
enge* I korte Smut piler Viber fra Tue til Tue ude paa den vaade, snegle- og mus-
lingestrøede Sandstrand* Klynger af Kogleaks og Siv med blanke hvislende Blade
røber dybe Mosegrave mellem frodig Enggrønt med bløde, blaagraa Strejf af
stærkt duftende Strandmalurt*
Inde i Landet bag Skydevolde og dyrket Jord løfter Taarnby Kirkes Trappe
gavle sig højt og stærkt i Horisontens Silhouet af fjerne Træer i Grupper og
Klynger*----------- Vi er ved vort Maal! det er de store Bunker af graa Sten
som en Skærvehugger har opgivet, og som nu gror til eller smuldrer i For
vitring*
Stenene er Stumper af »Craniakalken« Københavns faste Underlag, som her
blev truffet i 5 Meters Dybde, da den sidste Uddybning og Kajsætning fandt
Sted* — Vi finder et Stykke af den bortsprængte Overflade og ser et slebet Pro
fil, næsten som det kunde være en Bygningsgesims* Men det er i Virkeligheden
Naturen selv, som har dannet den smukke Form* Da den mægtige Indlandsis
for Aartusinder siden skurede hen over dette Sted, knugede den store Stene i
sin kolde Favn og brugte dem som Høvljern, og Sporene af den ublide Færd ses
den Dag i Dag paa Underlagets Overside og paa mange af de Blokke, som førtes
nordfra og efterlodes, da Isen smeltede*
Disse isskurede Stene kendes ogsaa andre Steder fra for Eks* fra Boulevard-