41 / 450
28
Vo r gaml e H o v e d s t a d
ved de Steder langs Kysten, som nu henved 7000 Aar efter er Københavns kom
mercielle Knudepunkter, ved Tuborg, Svanemøllen, Frihavnen, ved Frederiks-
holms Teglværk paa Løbets modsatte Side og ved Carlsberg* Ogsaa i Frederiks-
berggades Sydside strækker der sig langt nede under det moderne Hovedstrøgs
dirrende Masseliv en ældgammel Strandbred, hvor Tusinder Flintflækker lig
ger strøet omkring i det hvide, skyllede Sand og Grus*
Vi letter os lidt fra vort grønne Leje og løfter Hovedet op i den klare, milde
Luft* Vinden fører med lange Buestrøg Sivenes Blade mod hverandre, saa der
lyder en spinkel, hvislende Tone, Byens larmende Uro naar ikke herud* Grave
maskine-Ingeniørerne har endnu ikke plantet Stadier i denne morgenfriske Natur*
— Her hvor Havet og Landet skilles i bløde, bugtende Linjer føler vi os som i Ska
belsens første Dage beskedne og smaa under de svimmelhøjt drivende Skyer*
Saaledes var de Strande og Kyster som Stenalderens Nomader fandt langs det
glitrende Sunds Indskæring i Sjællands vilde, dunkle Egeskove*
Som i Bunden af et dybt Perspektiv ser vi dem, vore fjærne Forfædre, kæmpe
for Livet under Kaar, der var saa vidt forskellige fra vore*
Naar Dyrene knurrende og hvæsende sprang frem fra de tætte Skoves Dyb,
knustes deres Pandeskal af den kraftigt svungne
Hammer
* Sneg de sig lurende
og listende frem og efterstræbte Mennesket i Nætternes uhyggelige Mørke, da
ramtes de i Hjertet af det sikkert kastede eller behændigt rettede
Spyd.
Til For
svar mod det glubende Rovdyr maatte der skaffes Vaaben, men laa det først
dræbt vidste Mennesket at tage sig Kødet til Føde og Skindet til Klædning* Der
for blev Drabet bevidst og udført i den Hensigt at partere og flaa Byttet, og her
til maatte anvendes
Knive
og
Økser
*
Den laadne Bælg var god til at lune Hvilens og Søvnens Leje og til at skærme
Lemmerne under Jagtens farefulde Færd; men først maatte Skindenes Kødside
renses med skarpeggede
Skrabere
*
Skulde Huderne nu rimpes sammen til Telttag og Vindskærme, krævedes der
haarde, spidse
Prene
til Prikning af Snørehuller langs Kanterne*
Til Værktøjs og Vaabens Haandtag og Skæfter blev smidige Grenes allermest
egnede Stykker omhyggeligt valgt og for at fri den brugelige Del udkrævedes der
en
Sav
* Ombindingen og Besnøringen krævede Huller gennem Træet og disse
kunde frembringes ved flittig Haandtering med et
Bor
*
Gjaldt det en Søfærd med den brandhulede Træstamme, der glattet efter med en
Hulmejsel
tjente somBaad, maatte Aarenes Skaft slibes til med en
huul-egget Skraber
*
Selv det mest primitive menneskelige Samfundsliv fordrer de samme Red-