44 / 450
Køb enha v n s f ø r s t e Beboer e
3i
kraftige Folk, som havde kastet de mange Kubikmeter Jord Skovl for Skovl op
fra Bænk til Bænk og op paa hurtigt læssede, hyppigt skiftende Vogne, stod nu
i en Hvilepause og betragtede en Sten, som en af dem havde fundet i Sandlaget
paa Grundens Bund» Det var en Stenaldermands Økse, der nu igen efter Aartu-
sinder hvilede i en senet Haand og hvis enkle, men ubegribeligt dygtigt dannede
Form aftvang Finderen og hans Kammerater Beundring*
Det viste sig snart, at Bundlaget var gennemstrøet med tilhuggen Flint, det
meste var blot Spaanerne fra Tilhugning af Redskaber, tynde, knivskarpe Flæk
ker, men ogsaa Skrabere, Bor og flere Økser fandtes*
Her dybt nede under Strøgets slidblanke Asfalt laa nu Indsamleren paa Knæ
i Gruset Time efter Time gravende med en Lugeske* Stykke for Stykke lagdes
Fundene skarpt klirrende ned i en Cigarkasse paa hvis blaa Etikette trende
Gentlemen drøfter Tobak med en Iver, der dog langtfra overgaar den køben
havnske Arkæologs*
Den flintsaaede Stenalderstrand er truffet ogsaa i Nabogrundene op imod
Kattesundet og under Biografteatret i Nygade* Fundene er udstillet dels i Na
tionalmuseets danske Samling dels paa Københavns Bymuseum*
Sten- og Broncealderens Grave har vel engang præget ogsaa Københavns
Terræn* For kort Tid siden grov man en Benrad op paa Tuborgs Grund, hvor
der før er fundet Skeletter i kampestenshegnede Grave, tæt under Jordsmonnet
paa en lille Strækning, der tilfældigvis har faaet Lov at ligge uberørt, medens
Omgivelserne er tæt bebyggede med Bryggeriets Maskin- og Lagerhuse* Den
længst henjævnede Klokkehøj, som laa ved Stadens nordre Grænse, har vel været
en Oldtidshøj» Paa Frederiksberg Bakke har engang tvende Høje tegnet sig skarpt
mod den vestlige Himmel og paa Østre Fælled blev en Oldtidsgrav for ikke længe
siden uforstandigt sløjfet*
Under de drivende Skyer kredser hæst skrigende Maager, vi forlader de
længst henrundne Hedenolds Dage og vandrer ind til vor egen Nutids By
igen*
Det maa til Eftertanke paa Hjemvejen være tilladt at citere nogle Ord, som
vor Arkæologis Førstemand Sophus Müller har udtalt i sit Arbejde om Stenalde
rens Kunst: »Sikkert nok er der en uendelig Afstand fra den store Kunst og det
herlige Haandværk, der samtidig reiste sig østlig om Middelhavet; men i sin Af-
sondrethed, med sin ringe Bevægelighed, har Kunstfølelsen i vort Land, ved dyg
tig og opfindsom Syslen med de smaa Opgaver, der her stilledes, fremkaldt meget,
der fortjener alle Tiders Opmærksomhed, undertiden ogsaa Beundring* I hvert