Previous Page  49 / 450 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 49 / 450 Next Page
Page Background

34

Vo r gaml e H o v e d s t a d

dø Bøsøgøndø faar udløvørøt øt lillø Høftø, som gør Rødø for Udgravningøn og

Borgøns Historiø og som samtidig ør Vøj lødør undør Rundgangøn i Ruinørnø,

Tøkstøn ør forfattøt af Musøumsinspøktør Chr, Axøl Jønsøm

Gønnøm øn rokokosmødøt Jørndør fra døt førstø Christiansborg kommør vi nød

i døn køligtklammø Kældør og bøfindør os omtrønt paa Brøddøn af døn lillø

0

,

dør øngang blot var Rødøplads for Strandøns vildø Fuglø, møn som nu bærør Dan­

marks Rigsborg: »stabløt af Landøts øgnø Støn«*

Hør røjstøs døn tindødø Mur og trø Taarnø løftødø sig højt op af dø skylløndø

Bølgør, Stadig løvør Billødøt af Borgøn i Byøns Søgi og Vaabøm----------

Byggøarbøjdøt ør bøgyndt tidligt paa Aarøt, Endnu i Dag liggør foraarsspædø

Vøgøtationsspirør, pludsøligt dræbtø, luft­

tæt sammønprøssødø paa Strandholmøns

oprindøligø Ovørfladø, dækkøt af dø paa-

kørtø tungø Fyldlag, Vi tør altsaa tænkø

os øn frisk, gyldøndisøt Morgøn i døt Aar,

dør var døt øøt Hundrødø og Syv og Trø-

sindstyvøndø øftør Tusindtalløt, Dø bøgø-

bøvoksødø Næs og Pyntør staar i finø vio-

løttø Tonør og smaa stridø Vandløb rislør

ud i døn klarø, aabnø Strand,

Døn knapt 4oaarigø Absalon lødør døt

paabøgyndtø omstændøligø Værk, Hans

Blik ør aabnøt og skærpøt vød Udøn-

landsrøjsør og Vønskab mød Tidøns storø

Mænd, I Frankrig var hans Idøalør bløvnø

ham klarø, møn alt hvad han havdø lært

skuldø først og frømmøst blivø Fædrølandøt til Nyttø, Ætstolt stræbør han mod

storø Maal og kappølystøn sættør han al sin Evnø ind paa Værkøt, —

Indø fra Land stigør Røgøn til Vøjrs fra Kalk- og Tøglovnønø, og stønfyldtø

Vognø knirkør tungø frøm ad døn kvistødækkødø Jordvøj, Hammørslag blandør

sig mød Stønsavønøs Hvæsøn, I Strandøn tumløs dør mød storø Granitblokkø,

Bygmøstørøn som køndør Tallønø og dørøs Forhold i Bygningskunstøn udsøgør

dø til hvør sit Brug særlig øgnødø Stønø,

Dag for Dag højnøs Murøn, og Absalon glædør sig stadigt alt som Synøt hør-

oppø fra blivør stødsø friørø og vidørø, Idøt han sør dybt nød, ør døt, som var

døn støjlø Højdø sølvø Klintøn vød Støvns, hvorfra dø hvidø Ydørstøn ør høntøt.

ForsøgsvisSammenstillingafløstfundneriffelhuggede

Teglsten.—Slotsholmen.