53 / 450
38
Vo r gaml e H o v e d s t a d
ningen raseret for Huse og Træer, saa at Voldskytset kunde faa frit Sigte, 1852
trak Militæret Demarkationslinien helt ind til Søerne, samtidigt med at Portene
blev aabne for fri Passage for Fodgængere om Dagen (fra 53 ogsaa om Natten),
1870 overdroges Fæstningsterrænet til Kommunen, da var allerede selve Portene
nedbrudt, I 72 begyndte man Sløjfningen af Voldene,
»Da de rev Voldene ned« har jo sit eget Kapitel i denne Bog — Bastionernes
høje Møller, som knagende svinger deres graa Sejl i den friske Blæst — Vold
kronens Træer, hvis fire Livsaldre angiver Aarets Gang i Farver: lysende grønt,
mørknet grønt, gyldenbroget og vintersort — Rebslagerens store snurrende Hjul
ved Voldfoden — Stadsgravens algegrønne Dyb, i hvis Bundmudder saa mange
Ting ligger sunkne — vi vil møde det igen paa Bogens sidste Blade, — Fauner
nes og Satyrernes Rige, Kirsebærgangene vil vi nærme os saare varsomt for ikke
at skræmme de søde smaa Eroter, som skælmske sværmer om imellem det frodig
tætte Løvhang,
Voldens sidste Periode var jo lutter Ynde og Idyl; men det maa ikke glemmes,
at Byens Vold i fordums Dage var Byens Værn og Brynje, Herfra har Borgerne
Gang paa Gang med Ryggen imod Staden modigt vist de stormende Fjender
Brystet, Fra stramtspændte Staalbuer er sprunget hvinende Bolte og fra Felt
slangernes brølende Flammegab Kugler af Sten og Jern, hvasse Vaaben har blin
ket som bidske Tænder, der er sivet Blod i det sejge Ler,