362 / 450
318
Vo r g aml e H o v e d s t a d
Nyttehensynet var det afgørende* En Del af de gamle Stræder blev nedlagt:
Endeløsstræde (mellem Knabro- og Brolæggerstræde), Slutterigade (mellem Ny
torv og Hestemøllestræde), Henrik Fyhrens Gang (mellem Kattesundet og Mik-
kelbryggersgade) og Lille Færgestræde (mellem Stranden og Lille Kirkestræde)*
Paa Stadskonduktør Rawerts Forslag anlagdes Højbroplads; Gammel- og Nytorv
blev lagt sammen til én Plads, og Nikolaj Kirke blev nedlagt* Der blev udstedt
strenge Regler for Husenes Genopførelse; men det varede ikke længe, før man
blev nødt til at give Dispensationer i Mængde*
Der var naturligvis Forskel paa Nybygningernes Soliditet; men Genopførelsen
betød dog et væsentligt Fremskridt* Især byggede Handelsstanden Huse, der næ
sten havde paladsagtig Karakter; Grosserer Peschiers nye Gaard ved Holmens
Kanal (nu Landmandsbanken) og Hofagent Erichsens Palæ paa Kongens Nytorv
(nuHandelsbanken), begge i streng klassisk (jonisk) Stil og bygget af Harsdorff, er
Eksempler herpaa, ligesom Grosserer Tuteins Gaard paa Hjørnet af Vimmelskaftet
og Badstuestræde (nu Nr* 47), Konsul Gustmejers ved Stranden (Nr* 14), Gæst
giver Løbels ved Stranden (nu Nr* 18, Ferslewske Blades Ejendom), Løveapoteket
(bygget af Harsdorff; nu Nr* 33 paa Amagertorv) og mange andre* Opførelsen
af Raad- og Domhuset, hvortil C* F* Hansen gav Tegningerne, trak ud; først 1
1805 kunde Grundstenen nedlægges, og Bygningen stod ikke færdig før i 1815*
Københavns Handel havde overstaaet Krisen i ^ o 'e rn e , og Krigene, der fulgte
med Revolutionen 1789, skabte nye Højkonjunkturer for et neutralt Land som
Danmark* København vedblev at indtage en Særstilling blandt Landets Byer,
trods Frihandelsbestræbelserne, takket være Handelskompagnierne og deres Mo
nopoler* Tiderne var urolige, Risikoen stor, men Chancerne tillige mange* Kri
serne i 1797, i 1799 og i 1806 fremkaldte en Del Falliter i København; men i de
gode Aar var Omsætningen og Fortjenesten stor* Urolighederne i de økonomiske
Forhold ledsagedes af nogen social og lidt politisk Uro, saaledes en Tømrerstrejke
i 1794* Folketallet gik jævnt og stadig frem; 1787 havde Hovedstaden ca* 90,000
Indbyggere, i 1801 godt 100,000*----------
En Følge af dansk Handelspolitik i Krigsaarene var Englændernes Flaadetogt
til Danmark i 1801 for at tvinge Landet ud af det væbnede Neutralitetsforbund;
Slaget paa Reden den 2* April 1801 gjorde et dybt Indtryk paa Københavnerne,
der var begejstret over det tapre Forsvar, som de selv var Øjenvidner til* Det
var den første store Forstyrrelse i Københavns og Danmarks fredelige Tilværelse*
I Sommeren 1807 kunde Danmark—Norge ikke længer holdes uden for den
europæiske Krig* Den 8* August laa der to engelske Flaader i Øresund, medens