Vo r g aml e H o v e d s t a d
Indhold* Hele Kvarteret var som omspændt med Flammer* Efter Solnedgang
blev Synet endnu frygteligere; Ilden rasede Gade op og Gade ned for tilsidst at
slaa sammen i ét mægtigt Baal; »hvo, der forestiller sig et brændende Helvede,
maatte her troe at see Billedet deraf,« siger en samtidig. Der blev Uro i Sluk-
ningsmandskabets Rækker, og
mange af Brandfolkene erklærede,
at de først vilde redde deres eget
Bohave* Det lykkedes dog at hin
dre Ilden i at trænge ind paa
Kongens Nytorv og — hvad der
var vigtigere — at standse Luer
nes Rasen ved Vingaardsstræde;
kun nede ved Amagertorv brændte
det helt ud til Østergade* Dette
heldige Resultat skyldtes i første
Række Kronprinsen, der gav
Ordre til at nedrive et Stykke af
Ulkegade (nu Holmensgade) og
nogle Bygninger i Gaarden, der
hørte til Skippernes Lavshus i
Lille Kongensgade; desuden hav
de Baron Knuth ladet Konferens-
raad Ankers Gaard omspænde
med Sejl, der stadig oversprøjtedes
med Vand* Lørdag Morgen ved
9-Tiden var Faren for Østergade
overstaaet* Derved var Ildens
Fremtrængen dog kun standset paa én Front; hidtil havde Vinden stadig været
sydøstlig, men var Fredag Aften sprunget om i Øst, og derved var hele det store
Kvartér mellem Vimmelskaftet og Gammelstrand blevet truet. Hvor nu Høj
broplads ligger, var der dengang tæt Bebyggelse, begrænset af to smalle Gader,
Højbrostræde og Færgestræde. Over denne Bebyggelse og over disse to Gader
var der Mulighed for, at Ilden skulde æde sig videre mod Vest. Paa dette af
gørende Tidspunkt viste Brandmajoren sine svigtende Evner; det bebrejdes ham
senere, at han var gaaet for meget op i Detailler, saa han havde mistet det stor
Overblik, og at han burde have draget langt mere Nytte af sine Brandofficerer,
Dørparti fra det nedrevne Hus Stormgade 7.
Tegning af Charles Christensen,