356 / 450
3 1 2
Vo r g am l e H o v e d s t a d
lertid sinket ved et Mundhuggeri, en af de sædvanlige Kompetencestridigheder,
mellem Brandofficerer og Brandfolk paa den ene Side og Søofficerer og Holmens
Folk paa den anden* Nogle Gnister fængede i Magasinets Midterpavillon; en
Straalemester forsøgte oppe fra Taget at slukke, men blev snart af Heden tvunget
til at forlade sin udsatte Post* Imidlertid havde Vægternes Brandraab, Kirke
klokkernes Klemten og Trommehvirvlerne i Gaderne kaldt Borgerne sammen;
Garnisonen traadte under Vaaben, og der blev sendt Militær ind paa Holmen*
Vandmangelen var efterhaanden delvis afhjulpet, da Pramsprøjterne havde lagt
ind i Kanalen og derfra overdængede Ildhavet med Vand* Trods alt maatte man
opgive Haabet om at redde hele Magasinet* Desuden blev det Arbejde spildt,
som man havde anvendt paa at tømme Magasinet; Baadene og Tømmerflaaderne
i Kanalen kunde hverken komme frem eller tilbage; deres Ladninger blev an
tændt af Gnister, og snart dannede Kanalen én stor »Ildsøe«* Næsten hele Hol
men var i de følgende Timer omspændt af Luerne og brændte omtrent til Kl* n
om Aftenen* Admiralitetsbygningen ved Siden af Holmens Kirke gik ligeledes
tabt, hvorimod det lykkedes at redde Kirken, da Vinden bar fra, og en Mur be
skyttede Kirken mod Faren* Da Magasinets nordøstlige Del blev reddet, drev
den Fare, der truede Komediehuset, ogsaa over*
Paa dette Tidspunkt var Brandens andet og langt farligere Afsnit begyndt* Den
stærke Sydøstenvind førte talrige Gnister over i det gamle, tæt og elendigt be
byggede Kvartér omkring Nikolaj Kirke* Allerede før Magasinet var blevet an
tændt, havde et af Husene paa den anden Side af Kanalen fænget; men Faren
var dog den Gang blevet afværget* Under Magasinets Brand fløj brændende Sejl
og Tovværksstumper langt ud over Kvarteret; det skarpe Solskin gjorde det van
skeligt at følge dem, og Faren var saa meget des større, som Vejret i de sidste
Uger havde været meget varmt og tørt, saa det var, »som om alle Huse kun be
høvede at føle Varmen for strax at gaae i Brand«* Kl* 5
y
2
om Eftermiddagen fik
man Øje paa en lille Flamme i Tagspiret paa Nikolaj Kirke; Brandadjutant Bor
ring »løb derhen, hvor jeg strax blev vaer, at i eet af de smaae Taarne over Choret
udtil Viingaardsstræde trak en meget stærk Røg udaf Kobbelen (Kuplen), og strax
derpaa saae jeg Luen paa tvende Stæder at slaae ud igiennem Kobberet«* Ved for
skellige frugtesløse Foranstaltninger spildte man Tiden, og saaledes var Stillingen,
da Kronprinsen (Frederik VI) kom til og straks var klar over Udstrækningen af
den Fare, hele Kvarteret vilde være truet af, hvis Kirken brændte* Brandmajoren
blev hentet og forsøgte at standse Ilden; men det var allerede for sent* En al
mindelig Lammelse greb et Øjeblik Slukningsmandskabet og Kvarterets Beboere*