354 / 450
310
Vo r g aml e H o v e d s t a d
blev omringet af Ilden eller bedøvet af Røgen; ialt menes der at være omkommet
over 70 Mennesker, idet der savnedes 14 af Staldpersonalet, 50 Matroser og nogle
Brandfolk, Bryggerknægte og Arbejdskarle. Naar det trods det udviste Mod ikke
lykkedes at redde mere, end der blev, skyldtes det den Omstændighed, at Pub
likum i lang Tid af Vagten blev nægtet Adgang til Slottet; Grunden hertil menes
at være, enten at man med Forholdene i Frankrig i frisk Minde frygtede for revo
lutionære Personer, eller at man vilde hindre ørkesløse Personer i at stimle sam
men i Gangene og spærre dem. Da man senere gav Folk Adgang, var meget af
den kostbare Tid gaaet tabt. Desuden hindredes Redningsarbejdet paa flere Steder
af Hoffunktionærernes Malkonduite♦
Til alt Held bar Vinden under Branden i sydøstlig Retning, saaledes at Mini-
sterialbygningerne, Gehejmearkivet og det kongelige Bibliotek, samt Bygningerne
om Ridebanen blev skaanet af Ilden* Da Branden var paa sit højeste, og Slots
kirken brændte, var derimod store Dele af Byen truet af den stærke Gnistregn,
der flere Gange fængede i Husene; men hver Gang blev Ilden slukket*
Befolkningen viste straks sin Medfølelse med Kongefamilien, og der indsam
ledes ad Frivillighedens Vej 900,000 Rdlr* til Hjælp til et nyt Slot; Pengene blev
imidlertid brugt til uvedkommende Formaal, og i lange Tider stod Ruinen som
et bedrøveligt Syn midt i Hovedstaden.
Da kom Byen selv ud for en Katastrofe, der sikkert forvoldte lige saa store
Tab som Branden i 1728.
Fredag den 5. til Søndag den 7. Juni blev København for anden Gang 1 dette
Aarhundrede hærget af Flammerne. Fredag Eftermiddag ved 3-Tiden opstod der
Ild i den saakaldte »Dellehave« paa Gammelholm, Opbevaringsplads for Flaadens
Tømmermaterialer og store Forraad af Brændsel, omgivet af nytjærede Skure og
Plankeværker, et Sted, hvor kun faa Mennesker færdedes; om Brandens Aarsag
ved man intet; den ulykkelige Begivenhed, der fik et uanet Omfang, falder i fire
Afsnit*
. 1 1
Det første er Branden paa Holmen. Uheldige Omstændigheder gjorde hurtig
dens Forraad og Bygninger til et modstandsløst Bytte for Luerne. Den stærke
Sydøstenvind var til at begynde med en Fordel, idet den reddede Landets Flaade
fra at gaa op i Flammer; men Slukningsredskaberne var i Uorden, og man havde
fjernet Pumpehanerne, forat de ikke skulde blive beskadigede eller stjaalet. Des
uden var oven i Købet Indkørselen til Gammelholm spærret i mindst en halv
Time for Slufferne med Vandtønderne, saa Følgen blev en generende Vand
mangel. Størstedelen af Holmens Arbejdere havde endt deres Arbejde og var