352 / 450
308
Vo r g aml e H o v e d s t a d
gaarden. Ilden naaede meget snart Tagetagen, og dermed var Slottets Skæbne
afgjort; thi her traf den foruden en hel Skov af Trækonstruktioner, der bar
Tagets* tunge Kobberbeklædning, ogsaa et stort Oplag af Tømmer og Brædder,
der var anbragt her, dels til Tørring, dels for at Pladslejen
kunde spares.
Ilden bredte sig nu hurtigt videre, og allerede Kl. 5 om
Eftermiddagen stod Højesteretsfløjen til venstre for Ind
gangen fra Ridebanen i lys Lue. K l. 8 om Aftenen blev det
store Taarn og Spir ud mod Ridebanen angrebet, Taarnet
med Klokkerne styrtede til Jorden K l. 10 Aften, samtidig
med at Fløjen mod Slotspladsen blev antændt. K l. 1 Nat
brændte Slotskirken og Garderkasernen og nogle andre Byg
ninger, der laa ved Siden deraf. Hele Slottets Hovedbygning var nu kun ét
kæmpemæssigt Baal. Henrik Steffens har skildret det Øjeblik, da Taarnet faldt.
»Den uroligt bølgende Mængde var som forstenet; selv Folk, som var beskæf
tiget med Redningsarbejdet, vendte sig om, satte Tingene bort og stirrede paa
det brændende Slot. Flammerne slog ud af alle Vinduer, og højt oppe i Luften
Stempel paa Lærred fra
1730'erne.
Medaille præget til Minde om Skibskonstruktør Henrik Gerner.
(Mønt- og Medaillesamlingen).
forsvandt de dampende Røgsøjler. Flammetungerne fra flere Hundrede Vinduer
forenede sig med Ildmassen fra det brændende uhyre Tag. Kobberdækket var
ved Flammeskæret farvet purpurrødt og smaragdgrønt. Midt i den frygtelige,