131 / 251
5 9
jer, som udfører den ædleste
Handling,
skal have
min Ring.« Derpaa drog alle tre bort. Da et Aar
var gaaet, kom de hjem igen. Da sagde den ældste
til Faderen: »En Mand gav mig en
Pung
med Penge,
som jeg skulde opbevare. Jeg gav ham Pungen til
bage uden at have taget af Pengene.« Da sagde Fade
ren: »Du har handlet ret.« Den anden Søn fortalte:
»Et Barn var faldet i Vandet. Jeg sprang straks ud
og reddede det.« Faderen svarede: »Du har gjort
din Pligt.« Den tredje Søn sagde: »Min Fjende; sov
ved Randen af en dyb Afgrund. Saa snart han be
vægede sig, maatte han falde ned og slaa sig ihjel.
Jeg greb ham forsigtigt
i
Armen, vækkede ham og
førte ham bort fra det farlige Sted.« Da blev Fade
ren glad og erklærede: »Du har udført den ædleste
Handling; for du har reddet din Fjende fra Døden,«
og han gav ham den kostbare Ring.
Handlingen,
die Tat,
— Pungen,
der Beutel.
— i,
an
(med
Dativ).
Tysk Genfortælling.
Das Echo.
Mehrere Herren und Damen befanden sich eines
Tages in einem grossen Park, der ein sehr schönes
Echo hatte. »Ach, das ist noch gar nichts,« sagte
einer der Herren; »wenn Sie morgen meinen Park
besuchen wollen, so werden Sie da ein viel besseres
hören; der hat nämlich ein zehnfaches Echo.« Der
Vorschlag wurde angenommen. Als der Prahler nach
Hause gekommen war, sagte er zu seinem Diener:
»Morgen stellst du dich hinter ein Gebüsch am äus-
sersten Ende des Parks, so dass man dich nicht sehen
kann. Wenn du dann meinen lauten Ruf hörst, sollst
du ihn zehnmal hintereinander wiederholen! Ver
standen?« — »Sehr wohl, gnädiger Herr! Seien Sie
nur unbesorgt; ich werde meine Sache schon gut
machen.«
Die Gäste kamen, und man ging in den Park.
»Bist du da?« schrie der Herr, so laut er konnte.
Und aus vollem Hals antwortete das Echo: »Ja,
schon seit zwei Stunden!«
Mellemskoleeksamen i Maj— Juli 1929.
Dansk Stil.
Fortæl om forskellige Kystformer i Danmark.
Dansk Genfortælling.
Da Klaus Berntsen forsømte sine Lektier.
Den bekendte Politiker Klaus Berntsen har for
talt følgende Erindring fra sin Skoletid i Halvtred
serne.
Moder holdt mig strengt til Bogen, og jeg fik al
drig Lov at lege, før hun havde hørt mig i mine Lek
tier. Naar jeg en enkelt Gang spurgte hende, hvor
mange Gange jeg skulde læse paa et Stykke, før
hun vilde høre mig, svarede hun gerne: »Tyve—
tredive Gange, min Dreng!« Men da jeg tidlig havde
Anlæg for at forhandle mig frem, lykkedes det mig
i Reglen at prutte hende ned til ti Gange, og det
viste sig da ogsaa altid, at jeg efter ti Gennemlæs
ninger kunde Bogen aldeles ordret.
En Sommer, da Moder var optaget a'f andre Ting
og ikke kunde høre mig, benyttede jeg imidlertid
Lejligheden til at sløje lidt af. Desværre fik Friheden
en brat Ende. Moder traf ved en Familiefest i Lands
byen sammen med min Lærer, og han betroede
hende, at jeg i den senere Tid ikke havde kunnet
mine Lektier saa godt som før.
Dybt krænket over, at noget saadant kunde siges
om hendes Søn, kom Moder hjem fra Festen, og til
Trods for, at det var over Midnat, og jeg laa i min
sødeste Søvn, maatte jeg ud af Sengen. Her fortalte
Moder, hvad Læreren havde sagt til hende, og efter
at hun havde udtalt sin Harme og Sorg over min
Forsømmelighed, gav hun mig en alvorlig Dragt
Prygl.
Kuren gjorde et dybt Indtryk paa mig, og det viste
sig snart, at den virkede fortrinligt, ikke blot i Øje
blikket, men for hele Resten af min Barndom; thi
ved den paafølgende Eksamen rykkede jeg ikke
mindre end tretten Pladser op, og Aaret efter blev
jeg Nr. 1 i Klassen.
Det var baade de første og de sidste Prygl, jeg fik
for mit Skolearbejde.
Matematik.
1. Konstruer en Vinkel
A
paa 75°.
Konstruer en Cirkel med Radius 2 cm, som berø
rer denne Vinkels Ben.
Konstruer en Tangent til Cirklen, der skærer
Z_ A’s Ben i Punkterne
B
og
C,
saaledes at Trekant
A B C
bliver ligebenet og omskrevet om Cirklen.