61 / 251
55
dress on fire. There was nobody else in the garden,
and the little girl was so afraid that she could not
do anything to save herself. She cried and cried,
and the dog at once woke up. It seemed to under
stand the danger the girl was in, and sprang to
wards her. It seized her dress with its teeth and,
bit by bit, tore the burning clothes from her body.
It went on doing so until the fire had stopped
burning, and all danger was over.
Shortly after the little girl’s parents came out
into the garden, and they soon found that though
their little daughter was very much frightened, her
body had not been hurt at all. But the poor dog
was hurt. Its mouth and feet were badly burnt,
and ist life was only saved with great difficulty.
At last it recovered, however; it lived for many
years after that, and all the People in the village
loved it and were kind to it.
Oversættelse fra Dansk til Tysk.
Ft Honorar.
En gammel
Læge
havde længe besøgt en fattig
Familie, hvor Børnene havde været syge. Da de
atter var raske, ønskede han intet Honorar for sit
Arbejde, fordi Familien næsten ingen Penge havde.
En Dag kom Børnenes Moder til den gamle Mand.
Hun bragte en
Kanariefugl
med og sagde: »Vi er
Dem saa taknemmelige, og naar De ingen Penge vil
have, vil vi forære Dem denne Fugl. Den synger
saa smukt, og Børnene elsker den. Derfor vil vi
kun give Dem Dyret.«
»Fuglen vil kun
volde
mig
Ulejlighed
,« tænkte
Lægen. Derfor sagde han til den gode Kone: »Jeg
takker Dem for Deres Venlighed. Men hvis De vil
passe
Kanariefuglen for mig, betaler jeg Dem gerne
to Mark
ugentlig
derfor. Maaske er det bedre, at
Fuglen bliver i Deres Hus, saa læn-ge De passer
den.«
Konen fandt
Forslaget
godt og bragte Fuglen med
hjem. Her passede hun den, og Lægen betalte
hende to Mark ugentlig derfor, saa længe han le
vede. Det var et godt Honorar.
Honoraret,
das Honorar.
— Lægen,
der Arzt.
— Kanarie
fuglen,
der Kanarienvogel
— volde
verursachen..—
Ulejligheden,
die Miihe.
— passe,
warten.
— ugentlig,
wöchentlich.
— For
slaget,
der Vorschlag.
Tysk Genfortælling.
Die Rosen der Landgräfin Elisabeth von Thüringen.
Die Landgräfin Elisabeth von Thüringen wurde
mit Becht die Mutter der Armen genannt; denn
jeden Tag ging sie hinaus vor das Schloss, wo die
Unglücklichen auf sie warteten, und schenkte ihneü
Brot und andere Gaben. Ihr Mann aber, der harther
zige Landgraf Ludwig, wollte davon nichts wissen;
er hatte ihr sogar streng verboten, den Bettlern
etwas zu geben.
Als Elisabeth eines Tages wieder aus dem Schlosse
trat und einen kleinen Korb mit Brot am Arme
trug, stand der Landgraf eben vor dem Tore. Er
wurde böse, als er sie sah, und rief barscht: »Was
trägst du da?« Sie erschrak so heftig, dass sie kein
Wort sprechen konnte. Zuletzt aber stammelte sie
leise: »Herr, es sind Bosen!« — »Zeige mir die
Rosen!« rief der Landgraf zornig und riss den
Deckel von dem Korb, — und siehe da! Durch ein
Wunder war das Brot verschwunden, und der Korb
war voll von schönen Rosen.
Der Landgraf stand beschämt vor seiner Frau
und schalt nie mehr über ihre Freundlichkeit gegen
die Armen.
Mellemskoleeksamen i Maj— Juli 1928.
Dansk Stil.
Fortæl om Fluerne, den Fortræd, de volder, og hvad
vi gør for at udrydde dem.
Dansk Genfortælling.
Smugler mod sin Vilje.
Engang blev der lagt høj Told paa Juveler i
Frankrig.
En Juvelér i Genf sendte da sine Kunder i Frank
rig Juveler uden om det franske Toldvæsen.
Dette Smugleri havde varet i flere Aar, da ende
lig en ny Generaldirektør for det franske Toldvæ
sen besluttede at sætte en Stopper derfor.
Han rejste til Genf og købte en hel Del Juveler
hos Juveléren, der lovede sin nye Kunde, at han