129 / 196
122
Til faa paa Moraliteten i de lavere Stænder, kan for-
nemmeligen geraade Efterslægten til den største Nytte.“
Planen skulde realiseres saaledes, a t den sparende
Arbejder henvendte sig med sin Sum til et af Medlem
merne, der i en Kontrabog gav ham Bevis for Modta
gelsen af denne og efterfølgende Indsatser. Spareren
forpligtede sig til ikke at forlange Summen eller Ren
terne udbetalte før efter i det mindste 20 Aars Forløb.
„Dernæst skal al videre Samling og Umage med ham
være forbi, . saa snart han begaar en eller anden slet
Gjerning eller falder til Spil eller Drukkenskab, lever
ilde med sin Kone, giver sine Børn en slet Opdragelse,
eller paa anden Maade gjør sig uværdig til dette Sel
skabs Omsorg for ham. — Dør han imidlertid, før end
han kan trække Renterne, saa falder Kapitalen Konen*)
til. Oplever han derimod denne Tid, saa faar han
sine Renter.“
„Vil Manden unde sin Kone lige saadan en Pension,
saa indskyder han strax en liden Sum og derefter b i
drager ugentligen ligesom for sig selv, alt paa hendes
Navn. Vil han sørge for sit Barn, saa sæ tter han en
Del af Faddergaven ligeledes paa Rente**). 4 Rdl.
2 Mk. af Faddergaven udsat paa Rentes Rente i 60
Aar til 5 p. C. give derefter en aarlig Livrente af
30 Rdl.“
„Jeg sæ tter nu, at enhver af os vil være ædel
modig nok til at modtage alt, hvad slige Arbejdere
ugentligen kunne spare; hvert Kvartal blev det afleve
re t til en Kommission, Selskabet egentligen dertil havde
udnævnt. Denne Kommission indførte da det modtagne
*) „Kongen“ staar der ved en Trykfejl i Originalen.
'**) „Naar den gemene Mand ej fik Besøgelse af Fadderne og
derfor ej maatte sætte sig i Bekostninger, kunde han gjærne
anvende en Del af Faddergaven til saadan Brug.“ Forfs.
Anm.