![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0130.jpg)
123
Kvantum paa enhver saaclan Interessents Folium. Den
hele indleverede Summe besørgede samme Kommission
udsat paa R en te.“
„Denne Summe, formoder jeg, vilde ej være saa
ganske ringe.
Naar vi vare 200 Samlere, og hver
modtog kvartaliter 3 Mk. af 6 ringe Medborgere, det
gjorde jo 600 Rdl.“
Pengene skulde indsættes i de
kongelige Kasser med forventet kongelig Tilladelse.
„Det blev da muligt, at en Haandværkskarl, en Fabrikør-
svend, en Daglønner, en Søfarer kunde sætte Penge
paa Rente i Kongens Kasser, formedelst dette Selskab.
En ellers uhørt Ting!“ — — —
Selskabet vilde naturligvis faa en Del Ulejlighed
med denne Sag, „men paa den anden Side kan der
næppe udtænkes noget, der vilde gjøre vort Selskab
større Æ re i alle retsindiges Øjne og bedre tilkjende
give dets A ttraa at blive Fædrenelandet ny ttigt.“ — —
„Da jeg ikke forstaar Pengevæsen og Regnskabs
sager, saa kan mit Udkast ikke være andet end højst
ufuldkomment. Men a t der kan blive noget af, det er
unægteligt. Tvende værdige Medlemmer have beæ ret
denne Idé med deres Bifald og lovet at tage den i
nærmere Betragtning. Det er da disse og flere for Sel
skabets Øjemed, for Fædrenelandet, følende Medlemmer,
jeg nu tager mig den Frihed at anmode om at værdige
mit Forslag deres Bedømmelse og at vejlede mig med
deres Indsigter, saa at det kan opnaa den Grad af An
tageligbed, a t det kan komme under en Kommission.“
Forfatteren anfører til Slutning, at Selskabet børte
hans Forslag med almindeligt Bifald, men det „faldt til
en anden Idé, som nu og faar Fremgang, en Indretning
af et Livrenteselskab paa den ovenmeldte Kontributions-
fod, ikke for ringe Medborgere, men for s i n e M e d l e m
m e r s e g n e B ø r n . “
Forfatterens Forslag blev glemt, hvilket var en af