SelskabetForBorgerdyd

lieder vist og bevist de skadeligste Indflydelser paa det

bele. Man bar betrag tet dette Onde fra alle dets mulige

Sider, og ingen er undgaaet vore adskillige økonomiske

Betragteres Anmærkninger. — Man bar indset Sand

heden, givet den Bifald. —

Men vi, som nu føle den, føle den smerteligen, vi

indse den bedst. —

Vi — hver enkelt i Del i Staten, — bele Staten,

ere enige i dette, maa og være enige om, at in tet er

mere nødvendigt end Indskrænkelse. — At man ligesaa

hastig som almindelig maa bevæbne sig mod denne

Fædrenelandets farligste Fjende, som uden Modstand føjer

nye Fjrobringer til de allerede gjorte. — Yi tilstaa, —

vi bør tilstaa, at vi selv alene ere Aarsagerne til vore

Daarligbeder, hvis Virkninger vi føle; men og vi selv

kunde blive Aarsagerne til vor Redning, om vi ville; —

thi hvo bød os at være yppige, og at vise Overdaad

uden Forhold til egne og det heles Kræfter? — Yi

kjende hverken Love eller Bud, som kan forklares saa-

ledes, men tvæ rt imod nok, som raader, som befaler

Tarvelighed, Maadelighed, Indskrænkelse. Ville vi da,

a t Kongen, Landets Fader, skal bestemme, hvor vidt

enhver af os maa gaa i dette: i Mad og Drikke, i Klæder

og Linned, i Huse og Husgeraad? —- Kongen kan dette,

han har baade Magt og Ret dertil. Men fordi han ikke

gjør det, ikke har gjort det endnu, derfor viser han sig

som øm Fader, men vi! — vi vise os som dem, der

handle imod Overbevisning, Formaning, eget Bedste, —

vi vise os som forkjælede Børn. Lad os ikke nævne

Modens Love, Vane, Smag! Bort med alle Undskyld

ninger, vi vil blive Sandheden tro. Fornuften er endnu

ikke stødt fra dens Trone! Det er ved denne vi indse

vore Fejl, vore Daarligheder, — det er og ved den, at

disse kan rettes, kan forbedres. —-

Men! Hvo vil da begynde? Værdigste Patrioter!