SelskabetForBorgerdyd

„Hvacl der skal være vort liæderværdige Selskabs,

egentlige Hensigt og Maalet for vore Bestræbelser, det,,

m. H., synes mig at være en saa vigtig Tanke, at jeg,

nden at liave den, ingenlunde kan angive for mig selv

eller for andre, hvilken Selskabets Form og inderlige

Forfatning og Fremgangs- eller Virkningsmaade jeg

kan ønske Selskabet som den heldigste og den, der

lover mest Varighed.

I sidste Samling vedtoges, at Selskabets indvortes

Politi først skulde ordnes og ved Love bestemmes; men

a t man da, naar dette Stykke Værk var fuldført, skulde

affatte de andre Love, hvilke bestemte, hvorledes Sel

skabet, som da bestaaende og som havende sin fulde

Existens-, skulde virke. — Dette var viseligen tænk t;

thi hvad der skal være en Lov, det maa fremlægges til

Overvejelse, det maa prøves, det maa antages; men saa

længe ikke fastsat er, paa hvilken Maade og med hvilke

Formalier Overvejelse, Prøvelse, Bifaldelse skal ske,

saa længe kan ingen Lov blive til. Af dette følger, at

Selskabet maa være dannet, maa have sin Politi, sin

bestemte Form, sin bestem te Overvejelses- og Bifaldel-

sesmaade, før noget andet kan udføres.

Dog, fordi dette er sandt, derfor er det ikke urig-

tigen tænkt, at Ideen om Selskabets Formaal nødven-

digen maa fastsættes, forinden endog den første Del af

Lovene, jeg mener dem, der bestemme dets inderlige

Forfatning, kunne gives.

Selskabets dets egne sande Væsen udgjøres jo ved

det, der er Selskabets Hovedformaal, det Formaal er

Sjælen, er Hovedspændefjederen; det øvrige er som

Legemets mekaniske Ordning. Hvo der træ der ind til

os, han maa indse tydeligen, hvorfor han gjør det; han

maa kunne rede for sin og Selskabets Vilje i det Stykke; —

thi Selskabet maa være altfor ædelt til at ville skjule sine

Fo rsæ tter og Arbejder. Tvært imod, ju st ved at virke?