Previous Page  22 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 196 Next Page
Page Background

15

eller langt sig gjennemtrængende filosofiske Gejst og

gaa saaledes hvert F jed efter denne Gejstes Vink; da,

ja da skal det sandrneligen kunne siges, at vi, de

Dannemænd — men Dannemænd ere det herlige Norges

som det herlige Dannemarks Sønner — forene vore

Kræfter til a t virke paa Sjæle ogSæder, til at stemme

Drifter, at forme udvortes Adfærd, mendette tilhobe,

for at lede til Borgerdyd, a t forherlige Borgerdyd, at

skaffe den Yndest, at skaffe den Agt. — Og da, hvilken

herlig Bane for os! hvilket skinnende M aal! hvilken Lyst,

hvilken Hæder for de virkeligen ædle, at være i Selska­

bet! Men og da, hvilken Opfordring til os, at vi skulle

viseligen ordne vort Anlæg og vor Fremgang! Det er

saa fin en Sag, den, a t stemme Drifter og Sæder, og

det er dog den, vi fo retage; men derfor og, lad os vige

af fra Smaaheder og derimod mandeligen hæfte os ved

Tanken om Almenvæsenet. Ja, bort med alt det, der

kunde vinke os hen til a t søge det, der angik nogen

enkelt Selskabsbroders personlige Tilværelsesmaade.

Tanken om individuel Lyst eller Hæderlighed, ja endog

Tanken om vort hele Selskab, hvor herligt det var, hvor

kjæ rt vort Sted i samme end var os, og med Rette var

os, — den maa som hensvinde for Tanken om, hvad

Fædrenelandets endog den mindste, men dog visse, Gavn

og Hæderligheds Tilvæxt er.

Ingen af os mene andet, m. H., end at Kraft og

sat Mod vil kræves af os, om vi skulle gaa en hæder­

fuld Bane. Var vort Formaal ubetydeligt, da bleve vi

uanfægtede, eller man brugte kun svage Vaahen for at

kuldkaste vort Anlæg. Men at gaa i Kamp mod Sæder,

Fordomme, Begjærligheder, sanselige Lyster, Hovmods

P ral og Hovmods Tilfredshed, korteligen, at bestride

den uheldige og Almenvæsenet baade højligen skadende

og højligen vanærende Paastand og Skik, at man uden

virksom Borgerdyd, uden Mands Kraft og Færd, vil til