SelskabetForBorgerdyd

sig som Selskabets Sekretær. Skulde dette ikke være

ilsom Gang? Højt paa Hald staar Æren, den ville vi

søge, og vist hverken ved Ord eller Formalier vinde

vi d id!“

Han anser det ogsaa for rigtigst, at der ikke tryk

kes og bekjendtgjøres Lister over Medlemmerne. „Hvor

til det, naar vi ej ved nogens Navn eller Rang ville

skaffe vort Anlæg Gyldighed?“ —

„Alle Selskabets Handlinger og Anlæg bør nøje op

tegnes; ligesaa bør alle indgivne Forslag nøje bevares.

Hvo ved, hvad en vort Selskabs Historie kunde være?

Endog efter Selskabets Ophævelse kunde den vorde et

Monument for Dannemænds Borgerdyd.“

Selskabet vil tilvende sig Kongehusets Agtelse. „Og

vil Kongen, eller vil nogen af hans herlige Slægt give

Middel til at forte vor Gang, det tage vi imod paa Al

menvæsenets Vegne; vi ville særligen i slige Fald være

tro Husholdere for Kongen og Almenvæsenet.“

Den, der tro r at gjøre Selskabet en Æ re ved at

træde ind i det, maa helst blive udenfor. „Hvo der

gaar ind til os, hanskal mene at hædre sig selv.“

Man skal ikke bøje sig for nogen blot for hans Rig

doms Skyld. „Jeg for min Del gjør aldrig dette, og

skulde det kræves, for at være en Selskabets Embeds

fører, da tale man mig aldrig til!“ —

„Min Sjæl hænger fast ved Ideen om Selskabets

Adel som det, der skal bestemme Graden af Selskabets

Gavnlighed. Derfor i dette Øjeblik, m. H., taler jeg

saa frit, saa hver Bihensigt uadspurgt; jeg kunde ej

som Britte staa friere og renere hen for det stolte

Engellands Parlament, end jeg i dette Blund staar for

eder, brave Dannemænd, hæderværdige Medborgere!

Det jeg agtede at være Pligt, det vilde jeg gjøre, jeg

vilde yde min Tribut, og nu beslutte Selskabet det

mere I«