SelskabetForBorgerdyd

Det er mandigt at overvinde den. Held derfor det

Folk, der samler sig i saa ædel en Hensigt, og Held

følge dets ærefulde Forsæ tter! det fortjener Mindes

mærker, som de sildigere Slægter bør hædre; de for

tjene at ihukommes med Ære, fordi de have tænkt

fædrenelandsk, fordi de have elsket deres Konge, elsket

deres Medborgere, og fordi de have villet den S tat vel,

af hvilken de kaldte sig Borgere; thi bør det ikke en

hver fornuftig at prise en god Hensigt? — Men den,

B o r g e r d y d s s e l s k a b e t iler i Møde, den er mere end

god: den er æ d e l , den er hø j og s t o r tillige. E r det

vel lidet, min Ven! at forbedre sine og sine Medunder-

saatters Vilkaar? —

Saa ville Borgerdydsselskabets Medlemmer i m e l

l e m s i g s e l v , saa ville de ved d e r e s E x e mp e l . —

Berøv Undersaatten sin Velfærd, tænke de, hvor bliver

da Statens Styrke? Aldrig følte nogen god og stor

Konge, som fortjente Navn af L a n d s f a d e r e n og vilde

sit Folks sande Vel, aldrig følte han nogen Glæde i sit

Folks Armod; aldrig var han ligegyldig over dets Ve-

og Velstand. Vor s t o r e C h r i s t i a n og hans elskelige

Søn tænke selv fædrenelandsk og elske Folket; men de

vil elske det som et l y k k e l i g t Folk; og lykkelig kan

kun danske blive ved Flid og Tarvelighed. — Og hvor

meget maa da ikke et s a a d a n t S e l s k a b som B o r

g e r d y d e n har oprettet, behage den Monark, der i sit

Folks Lyksalighed sæ tter sin Æ re! og fornøje den

K o n g e s ø n , der med saa megen Iver søger at dæmme

for Yppighedens Strøm, der er udrustet med saadanne

Sjælsevner, med saadan Lyst til at virke for det al

mindelige Vel og til at udbrede Held og Velstand

iblandt sin Faders Folk.

Farer da kun fort, mine Venner og Brødre, i eders

værdige Bestræbelser og lader eder ikke afskrække ved

de mødende Vanskeligheder, som enhver dydig og god