27
Det er mandigt at overvinde den. Held derfor det
Folk, der samler sig i saa ædel en Hensigt, og Held
følge dets ærefulde Forsæ tter! det fortjener Mindes
mærker, som de sildigere Slægter bør hædre; de for
tjene at ihukommes med Ære, fordi de have tænkt
fædrenelandsk, fordi de have elsket deres Konge, elsket
deres Medborgere, og fordi de have villet den S tat vel,
af hvilken de kaldte sig Borgere; thi bør det ikke en
hver fornuftig at prise en god Hensigt? — Men den,
B o r g e r d y d s s e l s k a b e t iler i Møde, den er mere end
god: den er æ d e l , den er hø j og s t o r tillige. E r det
vel lidet, min Ven! at forbedre sine og sine Medunder-
saatters Vilkaar? —
Saa ville Borgerdydsselskabets Medlemmer i m e l
l e m s i g s e l v , saa ville de ved d e r e s E x e mp e l . —
Berøv Undersaatten sin Velfærd, tænke de, hvor bliver
da Statens Styrke? Aldrig følte nogen god og stor
Konge, som fortjente Navn af L a n d s f a d e r e n og vilde
sit Folks sande Vel, aldrig følte han nogen Glæde i sit
Folks Armod; aldrig var han ligegyldig over dets Ve-
og Velstand. Vor s t o r e C h r i s t i a n og hans elskelige
Søn tænke selv fædrenelandsk og elske Folket; men de
vil elske det som et l y k k e l i g t Folk; og lykkelig kan
kun danske blive ved Flid og Tarvelighed. — Og hvor
meget maa da ikke et s a a d a n t S e l s k a b som B o r
g e r d y d e n har oprettet, behage den Monark, der i sit
Folks Lyksalighed sæ tter sin Æ re! og fornøje den
K o n g e s ø n , der med saa megen Iver søger at dæmme
for Yppighedens Strøm, der er udrustet med saadanne
Sjælsevner, med saadan Lyst til at virke for det al
mindelige Vel og til at udbrede Held og Velstand
iblandt sin Faders Folk.
Farer da kun fort, mine Venner og Brødre, i eders
værdige Bestræbelser og lader eder ikke afskrække ved
de mødende Vanskeligheder, som enhver dydig og god