35 / 196
28
Handling til alle Tider har at bestride. Formoder eder
alt, hvad som møde kan, til at kuldkaste eders ædle
Forsæ tter!
Vi leve i en Verden, hvor det gode som oftest
kvæles af Ukrud. Og, des værre at jeg skal sige det,
vi leve i en Tidsalder, i hvilken man sæ tter sin Æ re i
a t drive Gjæk med de alvorligste Ting, hvor man reg
ner det til Fortjeneste at kunne raillere alt det, der
haver Præg af Dyd og Retskaffenhed; ja, hvor Religionen
selv er udsat for den spidsfindiges Dadel og den kaade
Vittigheds Latter. Men derfor, mine Venner! forsager
ikke eller taber Modet til at gaa frem paa den stolte
Bane, paa hvilken I have begivet eder. Det er æ d e l t
a t begynde en god Handling; men det er m a n d i g t at
forfægte den til det yderste.
Værer vis paa, I have Medbejlere til eders Æ re;
Medhjælpere i Landet, som vil understøtte eders B e
stræbelser; Mænd, som ere danske til Liv og Sjæl, som
kjender Grunden til Nationens Svaghed, men ogsaa til
dens Helbredelse; thi denne ligger alene i en fornuftig
Økonomi, i en med Landets Natur og Kræfter overens
stemmende Levemaade.
Vi ere flere uden for Residensen, der længes efter
at se eders begyndte Værk komme i Drift, end I tænke;
og det fejler vel ikke, at Kjøbenhavn jo indeslutter
mange ægte patriotiske og retskafne, baade i de høje
og lave Stænder, som føle den samme Længsel, og som
enGang vil forene deres Kræfter med vore, naar vi faa
eders Plan eller Love at se.
Jeg raader eder derfor endnu enGang, taber ikke
Modet, lader den sande Borgerdyds Varme, som har
besjæ let eder, ikke forkjølnes. Værer stærke til at gaa
fremad paa en Bane, som er hæderlig for Nationen, og
som kan blive til et Exempel, ej alene for vore E fter
kommere, men endog for andre Folkeslægter.
Med