SelskabetForBorgerdyd

tjente E jer af Sanderiimgaard, der paa dette Tidspunkt

var Marskalk hos Kronprinsen og af stor Indflydelse

hos denne. Biilow havde ladet sig optage som Medlem

af Selskabet den 2. Maj, formodentlig for at holde et

vaagent Øie med det paa Kronprinsens Vegne.

Det hedder heri:

„ .............................S e l s k a b e t f o r B o r g e r d y d er

nu t i l ; og man kan vide, hvad det er. Navnet under

re tte r i denne Fald, og Navnet maa opvække for hvo,

der hører det, en Selskabet hædrende Følelse. Andet

sto rt er det at virke til Nationalgejsts og Nationalkarak

ters Fastighed og Forædlelse, end det at give én, at

give nok saa mange smaa sumptuariske Love.

Fremmede skulle vorde opmærksomme ved Begiven

heden. Tænkerne i andre Lande skulle ære Ideen og

have ædel kosmopolitisk Fryd ved den, men de skulle

ej rose fuldeligen, før de se Virkning og Arbejde. Saa

sandt som dette er, saa sandt er det, a t de skulle

spørge, i hvilken Grad Landsregeringen viser sig at lystes

ved Ideen.

Hvo kan nævne Ordet Landsregering uden at tænke

paa Kronprinsen? Og nu, Deres Højvelb., nu maa jeg,

— ja jeg maa sige Dem med den liveligste Overbevis

ning, at vor Frederik forherliger sig, naar han viser

Folket, naar han viser Verden, at han hædrer Anlægget.

H æ d r e r det, siger jeg ; Tro maa han have til os, de

mange brave Dannemænd, a t vi kunne tænke ret, og at

vi ville som ædle Mænd. Ingen Hofmand maa bringe

os Budskab om, hvad Herren v i l , vi skulle gjøre. O,

Frederiks Æ re og hans Glæde, de skulle være hos os i

troer Haand, saa vel som Statens Hæders Vel og Rygte.

Men Deres Højvelb.! Mind De Herren derom, at

han hædrer og forherliger sig, naar han skaffer Selska

bet et Forsamlingssted, saa ses kan, at Kongen og at

han holder os i Ære. Ej maa det kunne siges, at