25 / 196
18
for ingen Del paalægge dem den Tvang i Selskabet,
hvilken Særlighed altid medfører, og hvilken ingen, der
elsker Ungdommen, kan fo rd re . at de villigen skulle
paatage sig. Bort og bort med al Særlighed! Kunde
vi strø Blomster paa Dydens Vej, kunde vi skaffe, at
der vandtes ædel Lystelighed ved at følge vore Love,
da hvilket Held vi skulde have, og hvor mange ædle,
hvor mange elskelige skulde da samles med os! An
derledes blev det, naar vi ved vore Love bortskræmmede
uskyldig Glæde, skaffede Tyngsel paa Ungdommens Mun
terhed, bleve som de, der vilde despotisere i vore Huse;
da hvilken vældig Magt fik vi imod os; en Magt, der,
til Held for Menneskeligheden, er stæ rk; en Magt, der
altid, med Hensigt paa Sæders Formildelse, hør ønskes
a t være stærk, — jeg mener det elskelige Kjøns og den
elskelige Ungdoms Magt.“
„End bør vi stedse have i Tanker, at Kongen har
givet Lov mod Ødselhed; vi maa ikke kunne synes at
ville belønne Lydighed i dette Fald. Hvad var vor
liden Præmie imod den hver god Undersaats Følelse,
a t hvad Kongen byder, det er ham godt, og det følger
han .“ --------
I det hele taget er han imod Præmiesystem, da det
fordrer Penge, Medlemsbidraget derved le t kunde blive
sat for hø jt, og Selskabet komme til at trænge til de
rige. Det skal dog være enhver tilladt at give ud over
det ordinære Bidrag, men dette bør ske paa en Maade,
,,at hvo der ej kan være gavmild, han føler ej Ydmy
gelse.“ Ved Antagelse af Præmiesystemet kunde det
ogsaa tænkes, at man kom i Kollision med det ædle
Landhusholdningsselskab. *)
*) LandkusholdningsselskabetsFormaal var oprindelig „atopmuntre
ved Priser og Præmier Landmanden, Kunstneren og Haand-
værksmanden udi Hans Kgl. Majestæts samtlige Piger og
Lande.“ Senere præciseredes det derhen, at Formaalet blev