Previous Page  25 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 196 Next Page
Page Background

18

for ingen Del paalægge dem den Tvang i Selskabet,

hvilken Særlighed altid medfører, og hvilken ingen, der

elsker Ungdommen, kan fo rd re . at de villigen skulle

paatage sig. Bort og bort med al Særlighed! Kunde

vi strø Blomster paa Dydens Vej, kunde vi skaffe, at

der vandtes ædel Lystelighed ved at følge vore Love,

da hvilket Held vi skulde have, og hvor mange ædle,

hvor mange elskelige skulde da samles med os! An­

derledes blev det, naar vi ved vore Love bortskræmmede

uskyldig Glæde, skaffede Tyngsel paa Ungdommens Mun­

terhed, bleve som de, der vilde despotisere i vore Huse;

da hvilken vældig Magt fik vi imod os; en Magt, der,

til Held for Menneskeligheden, er stæ rk; en Magt, der

altid, med Hensigt paa Sæders Formildelse, hør ønskes

a t være stærk, — jeg mener det elskelige Kjøns og den

elskelige Ungdoms Magt.“

„End bør vi stedse have i Tanker, at Kongen har

givet Lov mod Ødselhed; vi maa ikke kunne synes at

ville belønne Lydighed i dette Fald. Hvad var vor

liden Præmie imod den hver god Undersaats Følelse,

a t hvad Kongen byder, det er ham godt, og det følger

han .“ --------

I det hele taget er han imod Præmiesystem, da det

fordrer Penge, Medlemsbidraget derved le t kunde blive

sat for hø jt, og Selskabet komme til at trænge til de

rige. Det skal dog være enhver tilladt at give ud over

det ordinære Bidrag, men dette bør ske paa en Maade,

,,at hvo der ej kan være gavmild, han føler ej Ydmy­

gelse.“ Ved Antagelse af Præmiesystemet kunde det

ogsaa tænkes, at man kom i Kollision med det ædle

Landhusholdningsselskab. *)

*) LandkusholdningsselskabetsFormaal var oprindelig „atopmuntre

ved Priser og Præmier Landmanden, Kunstneren og Haand-

værksmanden udi Hans Kgl. Majestæts samtlige Piger og

Lande.“ Senere præciseredes det derhen, at Formaalet blev