SelskabetForBorgerdyd

aabenbarligen, og som i det hele ærværdige I olkes P a a

syn kan det virke rned Kraft og

til Held.

Nej! m. H

jeg begriber Sagen ikke anderledes, end at fra Øje

blikket af, da der er Selskab, maa vides, hvad Selskabet

■er og vil; jeg begriber ikke andet, end at

hvo dergaar

ind, han maa vide, om det, han

forpligter

sig til,.øller

det, man vil kræve af ham, stemmer med hans Tænke-

maade, hans Sindelag, hans Stilling. Dette maa hver

Selskabets Mand kunne vide og kunne forklare fo rand re,

men endnu kan det ej vides og ej forklares med Be

stemthed.

Ja, m. H., maaske har Mangelen i dette Fald alle

rede virket m eget, og det til Skade. Mistanke om

Smaahedsgejst, den har man maaske villet vække imod

os; ligesaa Mistanken, a t vi ville forjage Livets Rosoni-

hed af Omgangskredserne; hvo der var ærligen nidkjær

for Selskabet, han har hidtil m aattet tie, og de mod os

ugunstige have kunnet skræmme andre fra a t ville være

med os.

O, m. H., lad os ile med at vise Publikum vore

Hensigters Agtværdigked; vi ville jo arbejde for Med

borgerne; og kan det da gavne Medborgerne, at de ynde

vort Anlæg, og at de tage Del deri, nu saa lad os mande-

ligen afværge, saa vidt det er i vor Magt, at ingen ved

urigtig Tanke om vortForm aal, taber det Gode at være

med os. Og nu indses det da, hvi jeg har taget ved at

tale. Meget ønsker jeg for Selskabet; ikke mindre, end

a t det skulde stifte Epoke i Statens baade Æ res og

Krafts og Rigdoms Historie; men jeg er vant til at

tænke Folkenes Kraft som Følge af deres Borgerdyd,

og Folkenes Rigdom som Følge af deres erhvervende

Flid.

I faa Ord kan jeg udtrykke min Tanke

0111

Selska

bets mulige Virkning; eller for at tale end mere be

stem t: min Tanke om det store og herlige, jeg ønsker