26 / 196
19
Han er imod Baand af hvilken som helst Art paa
Industri og Handel.
„Lad danske Hænder kun arbejde for Overdaad.
Lad den kyndige Gartner have P rodukter for yppig
Lækkermund! Men danske, danske Hænder skulle frem
bringe P rodukterne; og da, jo flere, jo finere, jo kost
barere Produkterne ere, jo bedre for S tat og Land.
Gid f. Ex. en Bonde kunde liave Lam at sælge saa
tidlig, at et gjaldt 10 Rdlr! gid ban havde grønne Æ rter
længe før Paaske! gid Forpagterne havde Kalv saa hvid
i Kjødet som nyfalden Sne, fordi den var fedet med
engelsk Farmers, med Kunst! Ja, m. H., efter min poli
tiske Kundskabs Maade kan jeg ikke andet end at anse
hver stræng Opfordring om almindelig knap Levemaade,
som sikkert og sørgeligt Bevis, at der er ringe Flid, ringe
Nærings Arbejde, ringe Udkomme blandt de Folk, der
saa ængsteligen skulde knappe af i sit Vellevnet.“
Tyge Rotbe ved ikke ret, „hvad det virkelig skal
være, der udgjør vort til ét samlede positive Værk, og
det, bvorpaa vi anvende vore Samlingstimer“. Det er
uklart for ham, men den ædle Mand, der har sammen
kaldt Selskabet, har maaske et klarere Syn paa det.
Taleren haaber, at Medlemmerne skulle tænke med
hverandre, forædle hverandre, „og, som udgjørende ét
at fremme Landbruget og dermed i Forbindelse staaende
Erhvervsgrene. Det uddelte sine Belønninger med rund Haand
og i mange forskjellige Retninger; saaledes blev dets aller
første Belønning tilkjendt Bonden J ø rg e n C h r istia n sen paa
Frederiksgave i Fyen, fordi han ved en Ildebrand, hvorved
ogsaa hans egen Gaard blev Luernes Rov, forlod Bjærgningen
af sine Ejendele, for at frelse sin syge Nabo fra at brænde
inde. Selskabet paaskjønnede dette smukke og ædle Træk
ved at skjænke ham et Sølvbæger med ærefuld Indskrift og
60
Rdlr. — Se ovenanførte Aarsberetning pag. 42.
2
*