32 / 196
25
jeg kan gjøre mig om dets Formaal, saa maa jeg dog
prise denne kæderfulde Hensigt.
Den bliver til alle Tider god og de Mænd, der
have tænkt saa ædelt og dansk, værdig. Ja, saa meget
mere værdig, som næppe noget Middel kunde tænkes
bedre end dette, til at holde den ustyrlige Y p p i g b e d
og O v e r d a a d i Tømme og give T a r v e l i g h e d sin
Ret til igjen at blive national. Naar Borgere opstaa
for selv at virke med hverandre til Opnaaelsen af dette
store Øjemed; Borgere, som midt i Cirkelen af Mode
vaner, Pragtsyge og yppige Gjæstebuds Febre selv rive
sig ud af det fortryllende Slaveri, afkaste alle fordums
Lænker og ikkun tænke sig som frie Mænd,. fornuftige
og retskafne Undersaatter, der føle L a n d s f a d e r e n s
Vilje: d e r e s e g e n L y k s a l i g h e d ! * ) og skamme sig
ved alt det, der skulde berøve dem samme; jeg siger,
naa r saadanne retskafne danske Mænd forene sig til at
*) Datidens Lojalitetsfølelse har givet sig mangfoldige Udtryk;
vi ville anføre et Par Exempler, der vistnok kun ere lidet
kj endte, men paa Grund af deres varme Følelse og naive
Form fortjene at drages frem.
I Adresseavisen for den 14. Januar 1798 findes følgende
Udtalelse: „At Undersaatterne af vor dyrebare Konge ere de
lykkeligste blandt Menneskene, giver Tidernes Historie den
fuldkomneste Forvisning om. Grunden til denne Lyksaligbed
findes fornemmelig i Kongens vise og gode Regering og i
hans og Undersaatternes gjensidige Kjærligbed. Ingen elsker
sin retmæssige Konge med mere oprigtig Hengivenhed, varm
Følelse og sand Ærlighed, end vi vores Chri st i an, vores
F r e d e r i k , vores Mar i e og det kongelige Hus; men det er
og en Sandhed, at næppe noget kongeligt Hus fortjener Un
dersaatternes Kjærligbed saa fuldkommen som vort.“
Da Kronprinseparret i 1793 fik en Datter, sloges der
en Medalje med følgende Inskription:
„Denne er Dydens Løn,
Flere er danskes Bøn.“
Medaljen var bekostet af Generalmajor F i r c k s i Kastellet;
den var konvex paa den ene Side, og man kaldte den derfor
Fircks Buxeknap.