26
virke med fælles Kræfter for et saa værdigt Formaal,
da kan man uden Tvivl love sig velgj ørende F rugter fo r
Staten i det hele af deres patriotiske Bestræbelser.
F ra denne Synspunkt betrag ter jeg dette Selskabs
Oprettelse; og jeg vover intet, naar Jeg endog tiltro r
ethvert Medlem deraf at have haft det Forsæt, da ban
indtraadte i samme, med saa megen Iver og Varme at
bidrage til dets Fremme, som hans Evne kunde tillade
ham. Ja, jeg tiltro r dem alle forenede den ædle, sto re
og sande Lyst, med fælles Kræfter at fuldføre det store
Værk, de have begyndt, og at gjøre, hvad de kan, til at
aflette os det Aag, vi selv have paalagt os, og som saa
meget nedtrykker Nationen og underminerer S ta ten : jeg
mener Y p p i g h e d s og O v e r d a a d s o v e r b a a n d -
t a g e n d e Mag t .
Ikke for Dem, min Ven! behøver jeg at bevise, hvad
enhver fornuftig selv kan indse, især dem, hvis Virke
kredse, saa at sige, er i Midten af Overdaadighedens
Cirkel, hvor nødvendigt det er os danske at standse i
Løbet af vore Sværmerier, at sæ tte Grænser for vor
Higen efter P rag t og vor uforsvarlige Stræben for a t
ødelægge os selv, og i dets Sted, a t skne saa vel fremad
som tilbage og med en vejende Tanke a t betrag te vores
nærværende forfaldne Tilstand. Tbi, bedste Ven! ere
vi ikke næsten ved Grænserne af vor Ruin? er ikke vor
Velmagt i sin fulde Aftagelse! og dog — o, beklagelige
Forblindelse! og dog ere vi ikke alene blinde nok til
a t fare fort i vore Daarligbeder, men rasende nok af en
blind Iver for at komme til Maalet før Tiden. Det
Maal, som begraver alle vore Ejendomme i Skygger,
og som uforbigængelig vil komme os til a t begræde
vore taabelige Bestræbelser.
Saa stor Magt bar Y p p i g b e d og et o v e r d a a d i g t
V e l l e v n e t over det menneskelige Hjærte. Men det e r
klogt a t imodstaa den.