SelskabetForBorgerdyd

virke med fælles Kræfter for et saa værdigt Formaal,

da kan man uden Tvivl love sig velgj ørende F rugter fo r

Staten i det hele af deres patriotiske Bestræbelser.

F ra denne Synspunkt betrag ter jeg dette Selskabs

Oprettelse; og jeg vover intet, naar Jeg endog tiltro r

ethvert Medlem deraf at have haft det Forsæt, da ban

indtraadte i samme, med saa megen Iver og Varme at

bidrage til dets Fremme, som hans Evne kunde tillade

ham. Ja, jeg tiltro r dem alle forenede den ædle, sto re

og sande Lyst, med fælles Kræfter at fuldføre det store

Værk, de have begyndt, og at gjøre, hvad de kan, til at

aflette os det Aag, vi selv have paalagt os, og som saa

meget nedtrykker Nationen og underminerer S ta ten : jeg

mener Y p p i g h e d s og O v e r d a a d s o v e r b a a n d -

t a g e n d e Mag t .

Ikke for Dem, min Ven! behøver jeg at bevise, hvad

enhver fornuftig selv kan indse, især dem, hvis Virke

kredse, saa at sige, er i Midten af Overdaadighedens

Cirkel, hvor nødvendigt det er os danske at standse i

Løbet af vore Sværmerier, at sæ tte Grænser for vor

Higen efter P rag t og vor uforsvarlige Stræben for a t

ødelægge os selv, og i dets Sted, a t skne saa vel fremad

som tilbage og med en vejende Tanke a t betrag te vores

nærværende forfaldne Tilstand. Tbi, bedste Ven! ere

vi ikke næsten ved Grænserne af vor Ruin? er ikke vor

Velmagt i sin fulde Aftagelse! og dog — o, beklagelige

Forblindelse! og dog ere vi ikke alene blinde nok til

a t fare fort i vore Daarligbeder, men rasende nok af en

blind Iver for at komme til Maalet før Tiden. Det

Maal, som begraver alle vore Ejendomme i Skygger,

og som uforbigængelig vil komme os til a t begræde

vore taabelige Bestræbelser.

Saa stor Magt bar Y p p i g b e d og et o v e r d a a d i g t

V e l l e v n e t over det menneskelige Hjærte. Men det e r

klogt a t imodstaa den.