17
at unde Fædrenelandet vel, foreskrive ham Rosomheds
og Vellevnets Afsagn! Vi gavnede ikke ved dette, vi
spildte Selskabets Kraft og Hæder, vi skræmmede dem
fra os, hvilke kunde virke heldigst, naar de vare med
os, vi stode Fare for at kaldes Mænd, der holdte sig
ved Smaaheder, ej formaaede at tænke Storheder; men
hvad blev da vor Forening?“
Baade rige og ikke rige, ophøjede og ikke ophøjede
bør kunne forene sig i Selskabet og arbejde i én Hen
sigt. Derfor maa Formaalet kunne passe for alle.
---------------- „Ingen sumptuariske eller Levemaades Love
iblandt o s!“ — — — „Borte fra vor Forsamling være
det, at den ubemidlede vilde hævne sig over den rige!
Og for alt, m. H., ingen Skygge af Avind, ingen Skygge
af det, at man vilde ydmyge dem, hvilke arvede eller
erhvervede meget!“ — Ellers bleve naturligvis baade
Rigmænd og Rangspersoner borte fra Selskabet. „Et
andet at advare om, er det, at vi intet vedtage, der
havde endog kun Skygge af Indgreb i, hvad Landhus
holdningsselskabet har under Behandling.“ -----------------
„Vi ville hver og en tage det an som Lov, at ikke
i vore Anlæg skal kunne findes endog svageste Bevis,
a t vi miskjendte hint Selskabs store Værd, eller at vi,
ved at foretage, hvad det værdige Selskab allerede har
foretaget, skulde vække den Mistanke, at vi troede os
at kunne virke kraftigere og bedre.“ — ------------
Fremdeles bør Selskabets Medlemmer holde deres
Hustruer, de brave Dannekvinder, i herlig Ære, og intet
love angaaende dem og deres Del af Husvæsenet uden
villigt Samtykke fra dem; „men det Samtykke ville vi
paa ingen anden Maade, end ved grundig Overbevisning,
erholde.“
„Hvad vore Sønner og Døtre angaar, da ville vi