det kæmpede med mange Hindringer og Vanskeligheder;
det overvandt dem alle og blev det, vi nu se det at
være, — vigtigt, nyttigt og højst anseligt; thi dets Hen
sigter var: — at udbrede Kundskaber og Indsigter, at
befordre Flittighed, Virksomhed, Stræbsomhed i alle
Statens Dele, og saaledes at se Statens P rodukter for
merede, som er den sande Grund til Statens Flor, Vel
stand, Rigdom. — Vor Hensigt isæ re r at standse S tatens
skadelige Overdaad, udbrede i Staten tjenlig Tarvelighed
og at stoppe saaledes de Kilder, igjennem hvilke vor
Flids og Vindskibeligheds Produkt udløber af Staten.
Men! Vi opnaa ikke dette, førend vi begynde, og
begynde vi ikke viseligen, opnaa vi intet. Men og, saa
vist som 'Virkningen ikke ophører, førend dens Aarsag
ophører, saa vist kan vi og in tet haabe, førend vi b e
gynde. Begynde vi derfor vel og viselig, saa bør vi
haabe det bedste, og vi bør da haabe a t blive saa lyk
salige, som vi ønske, fordi vi ønske som fornuftige og
ville handle saaledes, og saa skal det til ydermere B e
lønning blive vores Del: mere Sundhed, mere Dyd, fordi
vore Sæder nødvendig blive renere.
Æ rede Venner!
Vi, som gjør os en Æ re af a t være danske og
norske. — Vi, som ønske Konge og Fædreland alt
sandt godt, fordi vore Ønsker ere grundede i Kongens,
og Fædrenelandets Bedste, og fordi vi vil, a t vore Hand
linger skal være lig vore Ønsker; — lad os se d e t
Baand, som Fødsel, Religion og Love helligede og fæ
stede os til hinanden med, lad os se det end mere
helliget, end mere fast, ved Tanker og Handlinger, som
hædre danske og norske. Lad os indbyrdes, besjælede
af Dyd og Flid for Landets Vel, ile vort værdige For-
maal i Møde og opmuntre vore Brødre til at følge med.
Lad os, som svage Begyndere af Tal, vise os stærke
ved gode Exempler. Lad os indbyde alle, som vil, at