169 / 196
162
Bøger have sikket været stemplede med Selskabets
Mærke, den urokkelige Klippe, og det er da paafaldende,
at ingen af dem, saa vidt vides, er naaet til vor Tid.
Dette synes at tyde paa, at Samlingen er gaaet over
paa en enkelt Haand; maaske har Abraham Kali, der
havde haft Bestyrelsen af Bibliotheket, faaet dette over
draget til sig og indlemmet det i sit eget; i saa Til
fælde kan det let forklares, at in tet Spor er tilbage af
Selskabets Bogsamling, i det Kalis Gaard tog Skade i
Bombardementet. Dog det er naturligvis kun en Gisning.*)
Men Børneforsørgelseskassen? Denne synes jo dog
at have været i fuld Gang i 1790 og maa altsaa have
siddet inde med Kapitaler. Har den fortsat sin Virk
somhed eller afviklet de Krav, man havde paa den?
Der er intet fundet i Arkiverne herom, skjønt man dog
var berettiget til at tro, at et saadant Foretagende ikke
kunde være Statsmagten uvedkommende. En kyndigere
og heldigere kan maaske en Gang besvare alle disse
Spørgsmaal.
En Ting staar endnu tilbage, inden vi skilles fra
Selskabet. Den, der har fulgt Selskabet gjennem disse
Blade har set, at dets oprindelige Formaal var klart
nok a t v i r k e f o r T a r v e l i g h e d ; Tyge Rothe forplum
rede dette Standpunkt aldeles ved sine Udtalelser om,
a t der ingen virkelig Luxus var tilstede, som trængte
til Modarbejdelse, — der blev kæmpet og stridt herom,
indtil det oprindelige Formaal sejrede, og man erklæ
rede, at Tarvelighed var den Borgerdyd, til hvis Ud
øvelse der for Tiden var mest Trang. Set med vor
Tids Øjne falder der et vist komisk Skjær over Tarve
lighedsapostlene, over disse Forsøg paa at skrue Mo
derne og Kravene til forøget Livsnydelse tilbage, man
*) Det kunde ogsaa tænkes, at Skolen var bleven Ejer af Sam
lingen, i hvilket Tilfælde Bombardementet ligeledes har gjort
en Ende paa den, i det Skolens Graard brændte 1807.