Krigergraven paa Garnisonskirkegaard.
139
ningerne af hans Fader »tillige med 224 andre begra
vede Krigere fra Aaret 1864 ere opgravede og nedlagte
i en Fællesgrav paa Garnisonskirkegaard, hvorpaa vil
blive rejst et smukt Mindesmærke, og der vil blive dra
get Omsorg for, at denne Plet paa det omhyggeligste
bliver fredet«.
Anmeldelsen af det andet, Anders Jensens fra Tro
elstrup ved Horsens, kom os mærkelig nok i Hænde
netop i det Øjeblik, da vi stod i Færd med at optage
det. Graven blev paa ny tilkastet og ligesom Fælles
graven betegnet ved en lille Jordforhøjning samt med
den til Graven hørende Stentavle. Saavidt det har kun
net erfares, er Graven ikke senere bleven fornyet, og da
der nu omtrent i hele det paagældende Stykke findes
lutter nye Grave, er han saaledes sikkert den eneste,
der ikke er kommen til at hvile sammen med sine
Kammerater.
I lang Tid lienlaa Graven saaledes, som vi liavde
forladt den; først Onsdag den 24. November 1886 fore
gik Afsløringen af det Monument, der nu pryder den.
I »Illustreret Tidende« for 28. November 1886 findes
der en Afbildning af Monumentet, saaledes som det tog
sig ud ved Afsløringen; Granerne paa Graven var da
kun ganske lave Træer, og man kan maaske delvis give
Bladet Ret, naar det dengang kalder det »et mere vel
ment end maaske egentlig vellykket Monument«. Tiden
bar imidlertid ydet sit Bidrag til Forskønnelsen af dette;
Kampestensgrotten er bleven skjult af et tæt Lag Efeu,
Granerne tjener netop nu til at højne Monumentet som
Helhed, og naar man saa yderligere erfarer, at det er
to fædrelandskærlige Mænd, der paa egen. Bekostning
har ladet saavel Monumentet som Gitteret omkring det
rejse, saa bør en bel Del af Kritikken falde bort.
Monumentet er opsat af Sten- og Billedhugger Hans
Henrik Hansen. Det bestaar af en ret stor Stendysse,