Rosenborg Have
217
garten, og betegner den Del af Haven, som ogsaa paa
Grund af sine vildsomme Veje findes kaldt Labyrinten
og 1610/11 Trøjborg, og i hvis Midte det ottekantede
Lysthus stod.
1635/36 omtales 1424 Aleh runde Buerækker og
1636/37 10 Rundbuer over Gangene i den lille Have,
ved hvilket sidste Udtryk der formentlig maa forstaas
det lille Haveanlæg, der nærmest omgav selve Slottet.
1647 nævnes 26 runde Buer i de »gewelbte« Gange.
Allerede i Rentemesterregnskabet 1606/07 findes, at
der er betalt for Æble-, Pære-, Valnød-, Kvæde- og
Figentræer, samt Vinranker til Haven. Lignende Indkøb
forekommer derpaa af og til, saaledes 1607/08 Lavend
ler, 1608/09 1250 unge Frugttræer og Lavendler fra
Stralsund, 1617/18 Rosmarintræer, 1619/20 Blomster,
1622/23 200 vilde Oliventræer fra Holland og 1627 Ti
mian. 1639/40 og følgende Aar besørgede endog Lægen
Otto Sperling, der 1639 var bleven udnævnt til Botanikus
med Forpligtelse til at have Indseende med Lysthaven,
et stort Indkøb af Løg og Frø fra Spanien og Italien.
Omtrent aarlig fmdes købt Urtefrø, 1626 fra Bre-
men. Kongens Sans for Blomsterdyrkning giver sig og
saa til Kende ved, at der 1611/12 blev købt 240 uglas-
serede Lerpotter til Kongens dobbelte Nelliker.
At der er foregaaet Salg fra Haven, ses af, at der
1628/29 og 1634/35 er blevet solgt Urter og Lavendler
fra den; men paa den anden Side kan Udbyttet af
Frugtavlen ikke altid have været tilstrækkeligt til Hof
holdningen; thi 1626/27 købte Urtegaardsmanden 19
Tdr. .Æbler og 10 (?) Tdr. Pærer og 1636/37 købtes 19
Tdr. Æbler og 4 Tdr. Pærer fra Wismar til Brug for
Kongen og Fru Vibeke, som der udtrykkelig siges.
Et særegent Forhold, der ikke kan nærmere udre
des, maa have gjort sig gældende med Hensyn til nogle
af Frugttræerne; thi 1615/16 er der betalt 30 Rdlr. som