Rosenborg Have
221
uden for Lysthaven ved den nye Vandkunst uden for
Byen. I denne Dyrehave, der laa lige uden for Lyst
haven og strakte sig omtrent fra Københavns Nørreport
til det Sted, hvor nu Trianglen findes, men som blev
ophævet og inddragen blandt Byens Fællesjorder noget
før 1646, nævnes 1629/30 et Vejhusf?) afbrudt og igen
opsat »inden for Lejers Mark«, (Lersø Mark) og 2 Vagt
huse opbyggede.
Det kan ikke betvivles, at Kongen allerede ret tid
lig, længe inden det store nye Hus i Haven eller Bosen-
borg, som det senere kaldtes, blev færdigt omtrent
1623/241), stundom har taget Ophold i Haven, formo
dentlig i det blaa Lysthus; thi der nævnes 1610 en
Kongens Kogerske i Lysthaven, Marie Ludhans, og fra
1618/19 nævnes en Køkkenskriver i Lysthaven, Lavrids
Hansen, som dog synes brugt til adskilligt uden for
hans egentlige Hverv, saasom til at købe Spiger og Søm
i Sverrig.
1612/13 tales om Kongens Sengekammer i Haven,
og der holdtes ogsaa af og til Fester i den, saaledes
foruden Tilsynsmanden Markus Wiblitz’ i det følgende
omtalte Bryllup 1612 eller 1613, det store Gilde den 22.
Juli 1615 og flere andre i 1616 og 1621, som Sivert
Grubbe omtaler i sin Dagbog.
Der haves dog ogsaa et Vidnesbyrd om, at det i
det mindste stundom kunde gaa ret tarveligt til under
Kongens Ophold i Haven; thi 1617/18 findes nævnt
Betaling til en Plidskarl, som havde hentet i Byen,
hvad der behøvedes til Spisning for Kongen, naar han
og Kirstine Munk var i Haven.
Som et andet Eksempel paa Tarvelighed kan an *) Navnet Rosenborg synes 1. Gang at forekomme i et Brev fra
Christian IV af 5. Marts 1624, men forekommer ikke i R. R. fra
1626/27.