220
Rosenborg Have
undertiden ogsaa Rustvognheste. Stundom var der kun
faa Heste; men 1627 udvidedes Stalden, eller der byg
gedes en ny til ikke færre end 43 Heste. Ogsaa Prin
sen, Kongens Søn Christian, ses at have haft baade
Heste og Hunde dér.
Samtidig byggedes et Vaskerhus, der ligeledes laa
uden for Haven ved dens Grænse, N. for Stalden, og
der indrettedes et Bryggeri ved Havemandens Bolig.
Tillige byggedes et Hus til en Apoteker og et til en
Destillerer. Det første laa S. V. for Slottet ved Havens
Grænse, tæt ved den daværende Slotsgrav. Destillerhuset,
der laa i Nærheden af det i det følgende omtalte Fisker
hus, fik senere Navn af Laboratorium. Det forefandtes
endnu under Frederik III.
1610/11 nævnes, at der blev opført en Beriderstald
i Haven, 1618/19 et Porthus, som dog kort efter blev
afbrudt og atter opført det følgende Aar1), 1621/22 en
Kunstmølle, der mulig har staaet i Forbindelse med den
samtidig nævnte Vandkunst, der laa N. 0 . for Rosen
borg, ikke langt fra Vaskerhuset2), og endvidere et Fisker
hus, der angives at have været 10 Bindinger langt og
at have været anbragt ved en Hvælving, der var muret
i Graven tæt ved Destillerhuset, derhos 1623/24 et Vagt
hus og 1626 et Vognhus.
Stundom nævnes ogsaa, at der var et Konditori i
Haven.
Der var ogsaa en Fiskepark (i Havens Nord
grænse); men enten er den snart bleven flyttet, eller en
anden maa have vist sig ønskelig; thi allerede 1622/23
nævnes en Fiskepark, der skulde anlægges i Dyrehaven
x) I Christian IV.s senere Aar nævnes foruden den egentlige Portner
ogsaa en Portner i Lønporten, gennem hvilken Kongen ofte lagde
sin Vej ind i Haven.
2) Der nævnes i U. R. R. 1. Maj til 1. Oktober 1648 opsat 30 Tavl
Plankeværk mellem Vaskerhuset og Vandkunsten.