33 / 569
EN KØBENHAVNSK KVAKSALVERSKE
I TIDEN 1810—30.
AF
E. INGERSLEV.
D
e
»kloge Mænd« og »kloge Koner« har, hos os som
andet Steds, vel egentlig aldrig savnet Paaskøn-
nelse af deres Virksomhed, man kunde, hvad Forhol
dene herhjemme angaar, fristes til at sige saavel fra det
Publikums Side, der søgte dem , som hos de højere
Autoriteter. Naar saaledes det kgl. danske Kancelli i
Forordningen af 5. Sept. 1794, der fastsatte Straffe1)
for »Quaksalvere, der befindes at tage Syge under Cuur
og saaledes udsætte disse for Farer«, forsigtigt tilføjede
en Paragraf, der stillede Kancelliets Tilladelse til Praksis
i Udsigt for dem, »der uden at være Læge havde
erhvervet sig udmærket Kundskab og fortrinlig Duelig
hed i en eller anden Deel af Lægekunsten eller i at
helbrede en eller anden Sygdom«, og ved Amtmands
eller Fysici Vidnesbyrd godtgjorde denne Duelighed,
da laa jo heri en, ganske vist af Tidsforholdene paa-
tvungen, men dog aabenbar Indrømmelse af slige Per
9 »Dersom nogen Quaksalver befindes at tage S}rge under Cuur og
saaledes at udsætte disse for Farer, da skal han straffes første
Gang med 20 Rdl. Røde til Sognets Fattigkasse, eller i Mangel
af Formue hensættes i Fængsel paa Vand og Rrød i 8 Dage.
Forseer han sig herimod anden Gang, da straffes han med at
hensættes i 6 Maaneders Arbeide i Forbedringshuset, hvilken
Straf fordobbles saa ofte han antræffes i samme Forbrydelse.«