34 / 569
28
En københavnsk Kvaksalverske.
soners formentlige Evner til at hjælpe den lidende
Menneskehed.
Nævnte Forordning var omsider funden fornøden
overfor det Kvaksalveri-Uvæsen, der i Slutningen af 18de
Aarh. — og ikke mindre i Tiderne forud — saa frodigt
trivedes navnlig i de med Læger og eksaminerede Kirur
ger sparsomt forsynede Dele af Landet, hvis Befolkning
jo iøvrigt, selv da Adgangen til lovhjemlet Lægehjælp
lettedes efter Oprettelsen 1770 af Distriktskirurgikater,
fremdeles absolut foretrak de ikke autoriserede Praktikere.
Men Forkærligheden for de sidste lagde sig nu ikke
blot for Dagen i Landets Afkroge og blandt Befolknin
gens lavere Lag, ogsaa Hovedstaden, hvor dog Eliten
af Landets Læger skulde findes, bidrog til denne Kultus,
som heller ikke de saakaldte højere Samfundsklasser
unddrog sig for, hvad den følgende Skildring af en pro
fessionel Kvaksalverskes Bedrifter i København i Tiden
omkr. 1810—30 vil vise.
Hun hørte til en Stand, der — i hvert Fald uden
for Hovedstaden — fuldt saa vel som Læger og Kirur
ger havde faaet Mislighederne at føle ved uautoriserede
Personers Indgreb i Andres lovhjemlede Levebrød, idet
hun var Jordemoder. Bøndernes Fordomme mod den
Fødselshjælp, der ydedes af de eksaminerede og lovlig
beskikkede Jordemødre, var nemlig ikke mindre end
overfor de autoriserede Lægers Assistance i Sygdoms
tilfælde; med seig Vedhængen tyedes hellere til de uop-
lærte Ignoranter, der rekruteredes af hvilketsomhelst
Bondefruenlimmer, der havde forstaaet at vinde Ry-som
Fødselshjælperske. Heller ikke mod denne Svøbe for
Barselkoner og Børn vovede Regeringen at optræde med
skrappe Lovbud; i den ved Plakat af 29A 1791 fastsatte
lurvede Jordemodertakst (3 Mark for Betjening hos en
Gaardmand, 2 hos en Husmand og 1 hos en Inderste)
hed det vel, at den, der benyttede en til Fødselshjælp