38 / 569
32
En københavnsk Kvaksalverske.
som D octor eller K irurger tilkom at forrette. Min og m in Kones
O vertalelse gik derhen, at vi allerede havde kostet meget paa
Lægem idler og Læger uden at være lykkelig; vi vidste hun var
en fornoftig Kone endog udenfor G jordemoder Konsten og vi
skulde ikke røbe hende, dersom hun vild e hjelpe med hvad
Raad hun kunde; Svagheden kunde ikke blive værre end den
var, da min Kone næppe kunde gaae paa Benene, foruden at
Hæ velsen var under bem . Kuur falden ud til et Saar eller
aaben Skade, som ikke vilde tillæ ges og besvæ rede følgelig saa
m eget meere. Lige saa vist, og under den anbudne Bekræ ftelse,
kan og maae vi tilstaae, at Md. Larsen efter først at have brugt
Rændselses Midler indvendig hos min Kone, saa med sim p le
og ukostbare Midler rændset og udtrukket Beensaaret, tillæ gede
det saaled es at samm e siden aldrig har brudt ud i over 4 Aar,
og om m in Kone enten ved Sygdom eller deslige faaer M indelse
a f Hæ velsen i Benene, var oftnævnte Md. Larsen saa v e l
tænkende at m edd eele os saa megen Kundskab om Kuurm eto-
den, at min Kone selv kan rette F eilen. — Endelig erklæ rer
jeg m ig villig til, om forlanges, at give B eskrivelse over denne
sim p le Kuurs hele Omfang,
0111
Md. Larsen tillader det, da vi
kan være det bekjendt for alle.«
Avernakke Batterie ved N yborg, d. 23. Oct. 1811.
J. P. Aagaard, Art. L ieutenant.
I den til Kongen 25/io
1 1
stilede Ansøgning skrev
h u n :
»Jeg tager mig den underdan. Frihed, at henvende m ig
atter til D. Høykgl. Maj. m ed en Ansøgning angaaende jeg fra
P oliti Kammeret er idøm t en Mulkt af 20 Rdl. for at have
cu reret nogle betydelige Svagheder a f Beenskade, som haver
væ ret ulæ gelige og som D. Høykgl. Maj. selv haver seet a f med
forrige Ansøgning fulgte Beviser, og da jeg er en Fattig, som
sidder med 3 um yndige Børn og i denne besvæ rlige dyre Tid
er det dog haart for mig at betale denne Mulkt, da jeg ei
haver gjort andet end hvad som var nyttigt for m ine Med
m enneskers Tarv og Beste.
Da der haver været en Deel M ennesker h o s mig; som
haver betydelige B eenskader og anm ode m ig at hjelpe dem og
ib land t samm e en Kone som har havt Beenskade i en T id af
23 Aar og haver endnu ei kunnet b levet hjulpen, saa udbeder
jeg m ig af D eres Høykgl. Maj. om at faae T illad else at hjelpe