42 / 569
36
En københavnsk Kvaksalverske.
salveri anlagte Sag nyder sin F remm e og desforuden at tiltales
for utilbørlig og uforsigtig B ehandling i at gjøre Vendingen
paa foromm eldte Maade ved tvende F orløsninger, til at have
sin B evilling som G jordemoder forbrudt, og det saa meget mere
efterdi hun er bleven ordentlig underviist i den kgl. F ød sels
stiftelse om den rigtige og lem fæ ld ige F rem gangsm aade ved saa-
danne Forløsninger, saa at det ei kan ansees, at hun af Ukyn-
dighed har hand let uforsigtigt, men det snarere maa befrygtes
(især da hun flere Gange har havt samm e U held at brække
B enene paa Børn hun har vendt) at hun ikke kan aflade at
gaae frem i sin e G jordemoder Forretninger rned farlig og skade
lig Voldsomhed.«
Ved Sagens Forelæggelse for Kongen kunde Kan
celliet nu ikke andet end finde Kollegiets Ytringer vel
begrundede og indstillede derfor, at den for Kvaksalveri
mod Anna Larsen anlagte Sag maatte nyde sin Fremme,
og at hun for sit utilladelige Forhold ved de to Forløs
ninger maatte tiltales til at have sin Bevilling som
Jordemoder fortabt, hvad den kgl. Resol. af
16/12
11
stadfæstede, hvorpaa Sagen tilstilledes Hof- og Stads
retten til Efterfølgelse.
Den 31/ i
2
11 begyndte Forhørene, under hvilke hun
kunde præstere to Lægeattester, der var i hendes Favør,
den ene fra Regimentskirurg Schwartzkopff, der bevid
nede, at hendes Behandling af Benbruddene havde væ
ret upaaklagelig, og at sligt Uheld kunde hænde den
forsigtigste Fødselshjælper, den anden fra daværende
Underakkouchør O. Bang, der lød paa, at hun altid,
hvor han havde været til Stede med hende, havde vist
sig »som en ferm og vel underrettet Gjordemoder«. Hen
des Forklaring for Retten angaaende Nødvendigheden af
de Indgreb, hun havde foretaget ved de to Fødsler (der
forefaldt 1806 og 1810), var ret vrøvlagtig og vel temme
lig vanskelig for Juristerne at bedømme, hvorfor da og-
saa Aktor i Sagen, P rokurator Paynck, henvendte sig
til Sundhedskollegiet, hvis Skøn nu (2V
2
12) paafaldende