En københavnsk Kvaksalverske.
39
hid ind til har været regnet blandt Byens fortrinligste Jorde
mødre, for hvilket kunde frem føres mange Beviser.
Under d isse Om stændigheder nærer jeg det allerund.
Haab, at D. Maj. ikke maatte ansee m ig med Ugunst, men
allernaad. fritage m ig for den omm eldte Dom s Følger«.
Foranlediget herved udbad Kancelliet sig paany
Sundhedskollegiets Mening, der fik Udtryk gennem føl
gende, ogsaa af Saxtorph konciperede, Svar (17A 12):
»Det er vist, at Supplikantinden er fattig og endskjøndt
hun selv m ener at være blandt Stadens fortrinligste Gjorde-
mødre, dog kuns praktiserer m ellem den lavere A lmue, saa at
hendes Indtægter ikke kunne være store. Den Udgift, som hun
efter den ergangne Dom sæ ttes i, kan hun derfor vist ikke ud
rede uden at blive udpantet, og dette troer C ollegiet at kunne
antages som Grund for, at Mulkten maatte b live nedsat og
P rocessen s Omkostninger hende ganske eftergivne, men at hun
sku lde slippe for al Straf synes ikke tilraadeligt, da hun deraf
vilde tage Anledning til at troe, at hun ei virkelig fortjente en
saadan. Hvilket saaledes æ rbødigst ind stilles til Cancelliets
næ rm ere Bestemm else«.
I Overensstemmelse hermed nedlagde Kancelliet
Forestilling for Kongen og indstillede, at den 20 Rdl.
Mulkt nedsattes til 10, og at Sagens Omkostninger bort
faldt, hvad Resol. af Vs 12 stadfæstede.
Forholdsvis billigt slap vel saaledes Anna Larsen
fra disse sine første Møder med Domstolene. Angrebet
paa hendes Perfektibilitet som Jordemoder var jo nær
mest blevet tiibagevist, havde i hvert Fald mistet den
oprindelig odiøse Karakter, og om Berettigelsen af hen
des allerede da begyndte Ry som klog Kone var der
straks ved Politiforhørets Optagelse opstaaet Formodning
og rejst Diskussion. Forholdet i saa Henseende ses da
i den første Tid at have udviklet sig saaledes, at Pa
tienter, der ønskede at tages i Kur af Anna Larsen,
søgte Tilladelse hertil hos Kancelliet, der efter Tilfældets
Beskaffenhed enten uden videre indrømmede det eller i