Previous Page  43 / 569 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 43 / 569 Next Page
Page Background

En københavnsk Kvaksalverske.

37

kontrasterede til det tidligere, 23/n 11, til Kancelliet af­

givne og nærmest var en Retræte. Koncepten var skre­

vet af Overakkoucheuren, Joh. Sylv. Saxtorph, en Mand,

der altid var yderst facil og forsigtig i sin Dom og som

den i Kollegiet specielt sagkyndige her har sat sin Me­

ning igennem. Svaret til Paynck lød nemlig saa:

»Det kan efter de os fra Deres V elædelhed under 23. f. M.

tilstilled e Dokum enter ikke nægtes, at Gjordemoder A. Larsen

har ved altfor megen V oldsomhed foranlediget de i Sagen

omhandlede Benbrud paa Fostrene, og at hun altsaa har gjort

sig' skyldig i en Forseelse, men man maa igjen lade hende

vederfares den Ret, at hun efter de op lyste Om stændigheder

ikke har viist Ukyndighed i sin Videnskab, th i hun har ei

gjort andet end hvad der burde gjøres ved slige Fødsler, hun

har kun ikke brugt den fornødne Lem fæ ldighed. Seer man

endnu hen til, at det er flere Aar siden F orseelsern e ere be-

gaaede, og at siden den Tid ingen Klage er indløben om h en ­

des Forhold som Gjordemoder, og at hun i de omhandlede

T ilfæ lde har raadført sig med Læger, saa finder Sundhed s­

kollegiet ikke, at hun burde erklæres for uværdig til herefter

at betjene Fødende, men at hun kunde fortjene en alvorlig

Irettesæ ttelse og Erindring om forsigtigen Anvendelse af Haand-

hjelp ved vanskelige Fødsler, hvilken Irettesæ ttelse maaskee

passende kunde gives hende i Retten i Overværelse af Stads-

physicus«.

Saa lempeligt slap hun nu ikke fra det; som Præ­

misserne i den a7A 12 ved Hol- og Stadsretten afsagte

Dom udtalte, kunde hun vel ikke skønnes kvalificeret

til at have sin Bevilling som Jordemoder forbrudt, men

i Henhold til den udviste Mangel paa Varsomhed fand­

tes en arbitrær Straf anvendelig, der da fastsættes til 20

Rdl. Mulkt til Fattigkassen og Sagens Omkostninger,

der blev 12 Rdl. 5 Mark, hvorom Kancelliet underrette­

des. Faa Dage efter,

&/b

12, gik Anna Larsen resolut

atter til Kongen:

»Med æ rbødighedsfuld Frim od ighed vover en fattig Enke

at anraabe Deres Maj s naadefulde M ildhed, hvilket hun saa