38
En københavnsk Kvaksalverske.
meget mere tør gjøre, da hun ikke er sig noget ondt bevidst,
hvorfor hun skulde frygte Deres Retfærdighed.
Ved hoslagte Hof- og Stadsrets Dom af 27. April d. A. er
jeg døm t til en Mulkt af 20 Rdl. og P ro cessen s Omkostninger
m. m., fordi jeg som Jordem oder skal have viist u tilbørligt
F orhold under 2 b esvæ rlige F ødsler, ved hvilke jeg har a ssi
steret og ved hvilke det U h eld indtraf, at Renene blev brudt
paa Fostrene. Det er m in allerund. Røn, at saa vel Mulkten
som det øvrige Idøm te maatte m ig allernaad. eftergives, da jeg
ikke alene er m ig bevid st at have anvendt den sam vittighed s-
fu ldeste Om hyggelighed og L em fæ ldighed ved den om talte som
ved alle andre Lejligheder, m en Domm en selv syn es at ind e
ho ld e de væ gtigste Grunde til m it Forsvar, thi naar en saa
berøm t F ød selsh jæ lp er som Hr. R egim entschirurg S chw arz
k op f erklærer, at hvad der er hændet mig, kan hæ ndes den
forsigtigste A ccoucheur, naar Sundh ed skollegiets B etænkning
ind eholder: at jeg efter op lyste Om stændigheder ikke har viist
U kyndighed i m in Videnskab, men at jeg har gjort hvad der
kunde gjøres for at h jelpe ved F ød sler a f den Reskaffenhed,
som de om talte vare, hvorled es kan da denne Betænkning an
føres som R eviis for, at jeg ikke har brugt den fornødn e L em
fæ ldighed under F ød selsh jæ lp en s Anvendelse? Hertil komm er,
at d isse Renbrud — som D omm en udviser — ere bievne ku
rerede ved de anvendte Midler, at jeg ved Forbindingen, som
jeg um iddelbart efter Fød slen foretog, havde baaret m ig saa
rigtig ad, at den strax tilkaldte Læge Hr. Schw arzk op f var
fuldkomm en tilfreds dermed, at Børnene, h voraf det ene nu
er 5 Aar gamm elt, ikke have havt m indste Meen, men ere
fuldkom ne Sunde og rørige, at jeg siden oftere har betjent de
samm e Koner, og at de langt fra at have M istillid til mig,
tvæ rtim od med E rkjendtlighed have an seet m ine B estræbelser
som Aarsag til deres Børns Sundhed, hvilk et alt er tilstrække
lig op lyst ved P rocessen for Hof- og Stadsretten. H erhos vover
jeg' allerund. at ind stille til D eres Maj.s naadefulde Betænkning,
h vo r besvæ rligt, ja ødelæ ggende det vild e være for m ig som
en fattig Enke, der sidder med 3 Børn, at udrede en Sum , der
idetm ind ste overstiger 50 Rdl., da jeg med aid F liid og Spar
som h ed neppe kan fortjene det nødvendige, hvor krænkende
det maa være at udsæ ttes for Spot og Ringeagt, som jeg ikke
har fortjent og hvor skadeligt for min Næ ringsvei at an sees
som den, der har fortjent offentlig Straf for U agtsomhed og
F orseelse, da jeg uden at vige fra Sandheden tør sige, at jeg