En københavnsk Kvaksalverske.
41
var kommet uhelbredet tilbage, maatte blive behand
let af Anna Larsen »for maaskee at faae sin Førlighed
igjen ved Hjælp af denne for Beenskaders Helbredelse
saa berømte Kone«, der havde lovet det, naar hun uden
Læges Opsigt maatte behandle ham. Kollegiet lod Til
fældet undersøge ved Stadsfysicus Lund, der berettede,
at det drejede sig om en (tuberkuløs) Knæledsbetændelse
hos en ussel, af Kirtelsyge meget medtaget Dreng; »vel
troer jeg«, sluttede Dr. Lund, »at Mad. Larsen kan til
lades at anvende sine udvendige Midler med behørig
Forsigtighed, men indvendige Lægemidler ere høist nød
vendige, ifald nogen Helbredelse, hvorom jeg dog høi-
iigen tvivler, skal kunne ventes, og jeg kan derfor ikke
andet end høiligen tilraade, at Anna Larsens Midler
anvendes under en Læges Opsyn, der ved indvendige
Midler kan understøtte de svage Kræfter. Hendes Mid
ler er mig for længe siden bekjendte og af mig tidligere
communiceret Collegiet, hvoraf hehag. erfares, at ikke
engang disse bør under nærværende Omstændigheder
anvendes i Flæng«. — Kollegiet svarede i Overensstem
melse hermed, at det var af den uforgribelige Mening,
at Kuren burde foretages under Opsyn af en autoriseret
Læge, hvem det maatte paalægges i sin Tid at meddele
Udfaldet, hvad Kancelliet tiltraadte.
Denne for Madammen naturligvis noget generende
og tidsspildende Procedure, at Kancelliets Tilladelse
hver Gang skulde indhentes, forinden hun tog en Patient
i Kur, fandt hun sig da ogsaa snart tilskyndet til at
faa ændret ved følgende Henvendelse (28/s 14) til Kan
celliet:
»Det er det høykgl. danske Cancellie bekjendt, at jeg med
høysamm es T illadelse har foretaget adskillige Cure i chirurgi-
ske T ilfæ lde, i Sæ rdeleshed Beenskader, som Lægerne, stundom
efter flere Aars Forløb, have erklæret for uhelbredelige. At
disse Cure med Held ere bievne udførte af mig, derom har